Skip to main content

En rejseberetning fra dejlige Libanon

Blandt olivenlunde, storslåede ruiner og charmerende kystbyer

I november 2019 havde jeg fornøjelsen af at besøge dette meget lille Middelhavsland, der til trods for sin størrelse har rigtig meget at byde på. Navnet klinger desværre negativt i manges ører. ”Er der ikke krig der”? Men det er altså 25 år siden, at landet (mest Beirut) gennemlevede en fæl borgerkrig, og i dag er det et yndet og moderne turistmål. Jeg mødte dog ikke mange skandinavere, og det er synd!


Billede: Kaffe i oiventræernes skygge.

I skyggen af Egypten, Rom og Grækenland

Det lille landområde i det nordøstlige hjørne af middelhavet har gennem alle tider været hovedfærdselsåre mellem Østen og Vesten og stort centrum for samhandel. Derfor er koncentrationen af fund fra så mange tider og folkeslag enormt. Man kan ikke grave et hul her uden at støde på fortidsminder – og i en overordentlig god stand. Libanon kan sagtens måle sige med ovenstående arkæologiske mastodonter! Min historieiver er med mit besøg bragt til nye højder. Jeg fik indblik i en spændende historie – både den nyere og den antikke.


Billede: Himmerige for en historienørd som mig.  

Selv sidst i november var det fortsat skønt vejr, og jakken var kun med i tasken for en sikkerheds skyld. Jeg fik ikke brug for den. Selv om aftenen på udendørs-café i Beiruts Hamra-kvarter forblev jakken i tasken. I foråret kan morgenerne dog godt blive lidt kølige, fik jeg fortalt.

De fleste dage under mit ophold, forlod jeg Beirut og hver gang ud i forskellige retninger. Afstandene er så korte, at det er muligt at se hele landet på under en uge og samtidig have fast base i hovedstaden, hvor der er fuld af liv og glade dage.


Billede: Fint restaurerede palæer i Hovedstaden Beirut.

Det venligste folk jeg har mødt

Jeg har altid store illusioner og forventninger, når jeg skal opleve nye lande og er også en smule spændt og betænkelig i forhold til kultur og befolkning. Hvordan skal jeg være klædt? Og hvad gør jeg bedst for ikke at fremstå uhøflig og kejtet? Lever naturen og seværdighederne op til forventningerne? Hvordan er folk mon?

Måske havde jeg forventet en kultur, befolkning og landskaber, der minder om, hvad jeg har oplevet i det øvrige Mellemøsten og Nordafrika;  Det var ingenlunde dét, jeg mødtes af. Ud over at der tales arabisk (blandet med fransk) kunne jeg ligeså vel have befundet mig på det græske fastland, i Sydfrankrig eller et andet moderne sydeuropæisk land.

Tæt skovvegetation i bakker og bjerge, olivenlunde og vinmarker, som mødes på den vestlige flanke af det glitrende Middelhav og en kyststrækning af klippeformationer og gyldne strande med badebyer og romantiske fiskerlejer. 

Min usikkerhed i forhold til befolkningen viste sig at være ubegrundet. Mødet var overalt meget, meget positivt. Imødekommende, stolte og dannede mennesker. Unge som gamle, taler mere end ét fremmedsprog. Stort set alle behersker fransk og engelsk. Selvom landet kæmper hårdt rent økonomisk, har man ikke fornemmelsen af at være i et tilbagestående land.


Billede: Overalt blev jeg mødt af smil og venlighed på min rejse.

"De ligner os!", tænkte jeg, men blot mere udadvendte. Hvor jeg end kom frem, i både muslimske og kristne byer, følte jeg mig ikke fremmed.
Alle steder møder man smil, imødekommenhed, god humor og frem for alt stoltheden over at kunne fremvise et pragtfuldt land fulgt af ønsket om, at gæsten har det bedst muligt. På mine gåture i hovedstaden spurgte jeg ofte om vej og både gadefejeren, skolepigen og den ældre mand med stok viste beredvilligt vej.

Udflugter i alle landets hjørner

Beirut, du livlige hovedstad omgivet fra 3 sider af hav, med dine moderne skyskrabere, smukt restaurerede gamle palæer mellem rester af antikke ruiner og tomme sønderskudte huse fra borgerkrigens tid.


Billede: Den enorme Quadisha-dal med Mount Lebanon i baggrunden.

Den smukke Quadisha-dal i nord, som egentlig er en kæmpe kløft, gav mig et indblik i en del af de kristnes historie med sine urgamle grotte-kirker, jeg før ikke kendte, og besøget ved Mount Lebanon med de gamle majestætiske cedertræer samme dag, fuldendtes i ophøjet sindsstemning med læsning af Profeten af nationalkunstneren Khalil Gibran, et filosofisk værk om hverdagens små og store spørgsmål (ja, den er oversat til dansk).

Er Khalil Gibrans Museum et besøg værd? Ja!


Billede: Khalil Gibrans museum.

Jeg blev meget rørt over Gibrans historie, hans malerier, som rummede hele regionens befolknings sjæl og grumme historie, om forfølgelse af kristne under osmannernes herredømme. En ekstra dimension til kulturforståelsen vil jeg kalde det.

Udsigten fra kirkekomplekset ved Harissa, hvor kæmpestatuen af Vor Frue skuer ud over havet med åbne arme, blandet med den andægtige stemning, var virkelig betagende. Under mit besøg var der samtidigt gudstjeneste, som transmitteredes til os udenfor kirken via højtaler. Det var specielt at høre den kristne velsignelse Herren være med Jer på arabisk.


Billede: Kirkekomplekset ved Harissa med den kæmpe Vor Frue statue.

Samme morgen gik og sejlede jeg gennem naturvidunderet drypstenshulerne ved Jeita. Hulerne består af to systemer; Den lavere grotte som opleves med båd og den øvre tørre, som kaldes Gallerierne. Mellem de forskellige hulekomplekser transporteres man i svævebane gennem den friske og jungleagtige dal Nahr el Kalb dal.

Vores egen Jørn Utzon fik i 1968 opgaven at skabe et amfiteater i grotterne. Han lavede tegningerne, som smukt integrerede omgivelserne. Desværre blev projektet afbrudt i 1970 på grund af de lokale konflikter og er aldrig blevet bygget.

Den ældste beboede by i verden?

Mødet med den idylliske fiskerby Byblos mindede mig om de smukkeste sydeuropæiske af slagsen. Er man fiskespiser, er dette stedet! Her er et herligt leben på byens marked og byens mange caféer og restauranter klædt i pink bougainvilleaer summer af moderne livsnyder og velkendt sydlandsk stemning. Byen er en af verdens ældste og kan måske have eksisteret i mere end 7000 år.


Billede: Maleriske Byblos ved Middelhavet.

Jeg tilbringer en af mine dage i den opdyrkede Beeka-dal midt imellem landets to bjergkæder. Midt i dalen af landbrug og vinmarker finder vi perlen Baalbeck-komplekset. De velbevarede ruiner overgår det meste af, hvad jeg har set både i Rom og Grækenland af antikke ruiner. Her finder vi resterne af verdens største romerske tempel, og skulle man ikke interessere sig for disse ting, så bliver man med garanti alligevel imponeret her. Et besøg i Libanon hænger uløseligt sammen med et besøg i Baalbeck!

Rejs med og oplev Libanon - Mellemøstens Grønne Perle - ved selvsyn.


Billede: Det enorme Baalbeck-tempel - ser du de bitte små mennesker ved templets fod?

//Karina
*Alle billeder er taget af Karina selv på rejsen.

Se vores udvalg af rejser til Mellemøsten her. 

Læs en rejseberetning fra Jordan her og Israel her. 

Se alle rejser til Libanon med Kulturrejser Europa nedenfor

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt