Skip to main content

Vandreferie på Madeira

Pris fra:
11.495,-
Dage:8
Bestil rejse

Vandreferie i Madeiras skønne natur 

Oplev de bedste vandringer på Madeira 

Tag med Kulturrejser Europa på vandreferie på Madeira. Få en uge fyldt med oplevelser i naturskønne omgivelser krydret med lokale frokostretter fra Madeira-køkkenet.

Her er eksotiske blomster, planter, palmer og træer fra hele verden samt Madeiras egen laurbærskov – som egentlig er tættere på at være en urskov og er med på UNESCO’s liste over verdensnaturarv. Her er dybe dale og høje bjerge, rislende vandløb, en unik flora og fauna, flotte klippeformationer og et behageligt vandreklima året rundt. Med andre ord er her ualmindeligt skønt!

Vi vandrer blandt andet langs med de karakteristiske levadaer, vandingskanaler i bjergene, som har været brugt i århundreder. Langs med dem er der et udbygget stisystem med vandreruter, hvor du kommer til at opleve en naturskønhed ud over det sædvanlige.

Snør vandrestøvlerne, og følg med til Atlanterhavets flydende have, hvor der venter en uge i naturskønne landskaber og godt selskab med de andre i din vandregruppe.

Derfor skal du rejse med os på vandreferie til Madeira:

  • Aktiv ferie sammen med andre 
  • Godt beliggende hotel 
  • All Inclusive på hotellet og gode lokale frokoster 
  • Naturskønne vandringer i by, bjerge og langs levadaer 
  • Vidende dansktalende rejseleder

Udforsk Madeira, mens du vandrer  

På denne vandreferie på Madeira er der i alt inkluderet fire vandredage. De er sat sammen på en måde, så ikke to vandredage er ens. To vandringer er langs Madeiras karakteristiske vandingskanal-system, de såkaldte levadaer, hvoraf vandringen den ene dag foregår i uberørt natur i højlandet og den anden dag i et mere befolket landbrugsområde med opdyrkede terrasser.

Rejsens tredje vandring er en byvandring, hvor vi runder Funchal og byparkerne her samt den gamle bydel med dens bemærkelsesværdige malede døre og den lokale markedsplads. Alt i alt en unik oplevelse.

Sidst - men ikke mindst - vandrer vi i Madeiras såkaldte halvørken på øens østligste spids. Landskabet her er et goldt ørkenlignende ”månelandskab”, som er en stor kontrast til Madeiras ellers så frodige og grønne vegetation.

Hvis du efter de fire inkluderede vandringer stadig har appetit på mere, kan du tilmelde dig en ekstra dag med vandring, hvor vi kommer helt til tops i Madeiras smukke bjerglandskab.  

Her kan du læse om vejret på Madeira året rundt.

Mad på Madeira

Naturligvis smager vi også på det lokale madeiranske køkken på vores vandreture rundt på øen. Tre af vandredagene er inklusive frokost, hvor vi spiser (sen) frokost på udvalgte lokale restauranter. Alle serverer retter fra Madeira-køkkenet. 

Hotel på Madeira  

Vi bor i skønne omgivelser på det skønne Hotel Pestana Bay All inclusive. Hotellet, der ligger ca. 5 km fra Funchal, ligger i første række til Formosa-stranden og har en fabelagtig havudsigt. Alle værelserne har terrasse eller balkon og vender mod havet, så du har hver aften mulighed for at nyde den spektakulære solnedgang, der maler himlen i nærmest overjordiske farver.

Sværhedsgrad på vandringerne 

På vandreturene på rejsen til Madeira er sværhedsgraden let til middel. Vi vandrer omkring 8-14 km om dagen i et varieret terræn. Alle i normal god fysisk form kan deltage.

Kort dagsprogram for Vandreferie på Madeira:

Dag 1: Ankomst til Madeira (AI)
Dag 2: Vandring: Marocos til Canical med frokost (AI) 
Dag 3: Vandring: Levada 25 Fontes med frokost (AI)
Dag 4: Vandring til og i Funchal med markedsbesøg (AI)
Dag 5: Vandring: Ponta São Lourenco med frokost (AI)
Dag 6: Fridag eller ekstra udflugt Vandring Madeiras høje bjerge Pico Ruivo med frokost (AI)
Dag 7: Fridag (AI)
Dag 8: Hjemrejse (AI)

AI = All Inclusive på hotellet (morgenmad, frokost og aftensmad) samt fri bar fra kl. 11-23.

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold. Det kan det være nødvendigt at bytte rundt på vandredagene eller finde alternative ruter.

Se alle vores spændende rejser til Madeira

Vi har flere forskellige rejser til Madeira. Du kan se alle vores rejser via dette link på vores hjemmeside: Alle rejser til Madeira

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Madeira (AI)

Med direkte fly til Madeira, hvor vores dansktalende rejseleder byder dig velkommen. Transfer til hotellet og indkvartering.   

Dag 2: Vandring: Levada Marocos til Canical med frokost (AI)

Bussen bringer os til det østlige Madeira, hvor vi skal vandre på levadaen (vandingskanal) fra Marocos til Canical. Vi går i en stor halvcirkel rundt om dalen. På det meste af ruten, er der udsigt til byen Machico, der ligger i bugten.

Ruten er forholdsvis flad, uden de helt store op- og nedstigninger. Levadaen er konstrueret således, at vandet ledes fra de højtliggende bjerge til det lavereliggende områder ved kysten. Levadaen har derfor et moderat fald på ca. en meter pr. kilometer.

Vandring langs levadaen, Madeira, Portugal
Billede: Vandring langs levadaen til Canical.

Vi kommer gennem små landbrugssamfund med terassehaver, huse og opdyrket land og ser, hvilken betydning levada-systemet har for livet på landet. Det er en ”livlig rute”, hvor vi møder andre vandrere og dem, der bor langs levadaen eller arbejder i landbruget. Vi kommer således helt tæt på dagligdagslivet. Undervejs ser vi en masse eksotiske og farvestrålende blomster, planter og træer, f.eks bananplanter, papaya-træer, sukkerrør og årstidens landbrugsafgrøder.


Billede: Ruten byder på en mangfoldig plantevækst - her banantræer og skærmliljer.

Midt på ruten gør vi holdt ved en lokal kaffe-bar, hvor det er muligt at købe en forfriskning, inden vi fortsætter den sidste halvdel af turen. Frokosten indtager vi efter vandringen og en kort bustur. Dagens vandrerute er ca. 14 km og en flad rute.


Billede: Kig mod Machico.

Dag 3: Levada 25 Fontes med frokost  (AI)

I dag går turen til Madeiras højland (1000-1200 m.o.h). Vi kører ind midt på øen, til højsletten Paul da Serra, hvor et enestående hedelandskab af lyng, græs og blomster er en fryd for øjet på køreturen. Vi vandrer på den vestlige del af øen i den længste slugt, Ribeira de Janela. Vi er i et naturskønt og uberørt landskab, hvor farven grøn ses i alle nuancer. Vegetationen er domineret af Madeiras oprindelige UNESCO-fredede urskov laurisilva samt bregner, mos, stedsegrønne planter og vandfald.


Billede: Grøn i alle nuancer langs levadaen 25 Fontes.

Dagens vandrerute begynder ved tunnelen ved den duftende eukalyptus skov. Vi går gennem tunnelen til levadaen 25 Fontes (kilder). I tunnelen er det meget passende at finde sin lygte eller pandelampe frem. Tunnellen, som vi skal igennem, er flere hundrede meter lang og uoplyst, men er nem at gå i (der kan være lidt vådt).  Vi følger levadaen med det krystalklare vand og måske er du heldig at spotte ørreder, der lever i levadaen - som et af de få steder på øen.  Ved 25 Fontes venter mere vand og et imponerende skue. Et større, og adskillige små, vandfald fosser ned og ender i en lille sø. Der er intet mindre end et fantastisk syn. Efter en lille pause går vi tilbage af samme rute.


Billede: Glæd dig til at nyde lyden og synet af vandfald langs ruten.

Dagens vandrerute er ca. 10 km og let kuperet. Efter vandringen kører vi til sydkysten, hvor vores velfortjente frokost venter på en god lokal restaurant. Er vejret til det, kan du også bade i havet efter frokosten inden vi kører retur til hotellet.

Dag 4: Vandring til og i Funchal med markedsbesøg (AI)

I dag bringer vandringen os ind til selveste Funchal. Vi går fra hotellet og ind til byen gennem Lido-kvarteret og promenaden. Vi skal bl.a. rundt i det historiske centrum og opleve den pragtfulde arkitektur, og de mange hyggelige gader, besøge det lokale marked, havnepromenaden og Santa Catarina parken. Turen slutter inde Funchal by og transport tilbage til hotellet er på egen hånd. 

Funchal, Madeira, Portugal
Billede: Markedet i Funchal / Funchals gader.
 

Resten af dagen er fri til egne oplevelser. Måske vil du se nærmere på nogle af de seværdigheder, vi har passeret i løbet af dagen, spise frokost i byen eller foretrækker at tage tilbage til hotellet og slappe af. Du kan også tage kabelbanen op til Monte, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt over byen samt besøge den botaniske have. Alternativt kan du prøve en af de lokale by-levadaer eller spadsere langs havet fra hotellet til landsbyen Câmara de Lobos.  


Billede:
Câmara de Lobos

Dag 5: Vandring Ponta São Lourenco med frokost (AI)

Dagens vandring foregår på Madeiras østligste spids i naturreservatet på São Lourenço halvøen. Her går himmel, hav og klipper sammen i ét. Landskabet er et goldt, ørkenlignende ”månelandskab”, som er en stor kontrast til Madeiras ellers frodige og grønne vegetation.

Første del af vandringen går til Cais da Sardinha, halvøens eneste hus, der er  omkranset af palmer, og hvor du finder en udstilling om områdets historie og natur. Der er også en mindre kaffebar, hvor der kan købes forfriskninger. I dag vandrer vi i et åbent kuperet terræn. På ruten vil vi opleve fantastiske klippeformationer i et hav af farver, vilde blomster og ikke mindst Atlanterhavet, som vi kan se hele tiden.Når solen er fremme, kan vi være heldige at se små firben der slikker solskin. På São Lourenço erfarer man rigtig forskellen mellem den vilde nordkyst, hvor bølgerne med stor kraft slår ind mod kysten og den milde sydkyst, hvor havet oftest er mere roligt. For de som har lyst, er der mulighed for at ”bestige” det højeste punkt bag "Cais da Sardinha", inden vi vender om og går samme vej retur. 

Klik her for at se den virtuelle tur på kort.

Vandring på São Lourenco, Madeira
Billede: São Lourenço-halvøen.

Efter vandringen kører vi til en af de små byer i nærheden og spiser frokost på en lokal restaurant.

Dagens vandrerute er på ca. 8 km i en åbent og kuperet terræn. 

Dag 6: Fridag eller ekstra udflugt Vandring Madeiras høje bjerge Pico Ruivo med frokost (AI)

I dag kan du hvile benene og holde fri eller tilmelde dig rejsens ekstra udflugt, som udover en flot bjergvandring også byder på en smuk køretur til Madeiras bjergmassiv og den dramatiske nordkyst med de stejle klipper.  


Billede: Madeiras bjergrige Nordkyst.

Dagens vandring er på Vereda do Pico Ruivo, og du får mulighed for at komme helt op til Madeiras højeste punkt Pico Ruivo (1862 m.o.h). Pico betyder top. Vi vandrer højt oppe i bjerglandskabet (ca. 1500-1800 m.o.h) ad en sikker og let (dog kuperet) rute, som er forholdsvis kort (i alt ca. 6 km) og vi går samme vej tilbage. Ruten er en blanding af trappetrin og grus-/ jordstier, og et lille stykke går vi på bjergryggen (den er bred). Det sidste stykke helt op til toppen er ad en smal og kuperet sti inden et par udsigtsplatforme, hvorfra man har en formidabel panoramaudsigt med horisonten i det fjerne. For dem, der ikke vil med det sidste stykke til toppen, er det muligt at vente ved en bjerghytte. På denne vandring får du således mulighed for at komme helt tæt på Madeiras naturskønne bjerge med dybe slugter og dale, høje tinder og en helt enestående natur. Er vejret med os, og er det en klar dag, belønnes du med en ekstraordinær oplevelse, hvor skyerne svæver under os og et blåt himmeltæppe er over os og de høje bjerge.


Billede: Oppe under skyerne på Pico Ruivo.

Dagens frokost spiser vi efter vandringen på en restaurant på nordkysten med en skøn udsigt, hvorefter vi kører retur til Funchal med et par stops undervejs. Her kan du opleve nordkystens skønne terrassefyldte skråninger, hvor der dyrkes vin, sukkerrør og grønsager og de stejle grønne klipper, skyder lodret ned i havet. 


Billede: Pico Ruivo.

Denne udflugt er ikke inkluderet i rejsens pris og skal forudbestilles. Såfremt vejret ikke er til en tur i bjergene, bliver ruten erstattet af en anden vandring.  

Dag 7: Fridag (AI)

Fridag til egne oplevelser. 

Dag 8: Hjemrejse (AI)

Transport til lufthavnen. Hjemrejse.

Video

Live video fra Madeira

Du kan se, hvordan det ser ud på Madeira - lige nu. Ved at klikke på linket nedenfor ser du live video fra Funchal på Madeira.

Link til live video fra Madeira

Kort

Kort over vandrerejsen på Madeira

 

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Funchal på dmi.dk her

Gennemsnitstemperaturen i Funchal, Portugal

Praktiske oplysninger

Praktiske oplysninger vedr. vandringerne
Alle vandreruter er let til middel i sværhedsgrad. Der kræves ingen vandreerfaring, men almindelig god fysisk form og balance for at få størst mulig fornøjelse ud af vandringerne. Vi vandrer i varierende terræn. Noget terræn er kuperet og stejlt, andet er fladere, og har det regnet, kan det være glat. Flere steder vandrer vi på stier uden eller med begrænset rækværk (korte passager). Vejret i Madeiras højland er, ligesom i alle andre bjergområder, meget omskifteligt. Vi anbefaler, at du forbereder dig på al slags vejr til vandreturerne. Myndighederne kan lukke eller fraråde færdsel på de enkelte stier med kort varsel, og derfor kan det blive nødvendigt at bytte rundt på rækkefølgen, ændre rute eller erstatte med alternative vandreruter. På nogle ruter, går vi frem og tilbage ad samme rute, og på andre ruter går vi fra punkt til punkt. Rejselederen vil orientere nærmere om de praktiske detaljer for de enkelte vandringer. 

Medbring:
• Vandresko eller -støvler
• Praktisk tøj (inkl. regntøj, tøj til varme og lidt køligere forhold lag-på-lag)
• Dagtursrygsæk
• Drikkevarer og snack til vandreturen
• Solcreme og lommelygte/pandelampe
• Evt. vandrestav

Du kan evt. søge gode råd om udstyr i en frilufts- eller sportsbutik.

De inkluderede måltider:
Her kommer vi hele vejen rundt. Start dagen med at forsyne dig i hotellets morgenbuffet, hvor du har et udvalg af morgenmadsprodukter. På tre af  vandreturene kommer du til at smage lokale retter fra Madeira-køkkenet til frokost. Vi spiser frokost efter vandringerne, så det bliver lidt senere på dagen, end hvad de fleste er vant til. Vi anbefaler derfor, at du medbringer snacks og drikkevarer til selve vandringerne. Om aftenen kan du nyde hotellets indbydende buffet, ligesom du kan gøre det samme til frokost, de dage, du er på hotellet midt på dagen. 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
23/3 - 30/3Se rejsetider KøbenhavnVandreferie på Madeira
Påske på Madeira
11.495,-Udsolgt
2/4 - 9/4Se rejsetider AalborgVandreferie på Madeira - fly fra Aalborg11.995,-Udsolgt
13/4 - 20/4Se rejsetider KøbenhavnVandreferie på Madeira 10.995,-Udsolgt
16/4 - 23/4Se rejsetider AalborgVandreferie på Madeira - fly fra Aalborg11.995,-Få pladser tilbage
2/9 - 9/9Se rejsetider KøbenhavnVandreferie på Madeira 11.995,-Bestil
7/10 - 14/10Se rejsetider KøbenhavnVandreferie på Madeira 11.495,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly  Aalborg eller København-Madeira t/r
  • Syv nætter på 4* Hotel Pestana Bay     
  • Værelse med terrasse  
  • All Inclusive på hotellet 
  • Tre frokoster med drikkevarer
  • Transport, vandringer/udflugter ifølge program
  • Dansktalende rejseleder

Rejsens pris inkluderer ikke:

Grundprisen er baseret på ophold i dobbeltværelse med terrasse og pool/haveudsigt  

  • Opgradering til dobbeltværelse med balkon og havudsigt på 1.-3. sal fra. 295,  kr 4.- 6. sal fra kr. 695 og 7. sal fra kr. 895 pr. person
  • Opgradering til juniorsuite (dobbeltværelse) fra kr. 1.095 og suite (dobbeltværelse) fra kr. 1.295 pr. person
  • Tillæg for dobbeltværelse til en person fra kr. 1.995 (1.- 3. sal) og fra kr. 2.895 (4.- 6.sal)
  • Entréer på udflugter
  • Ekstra vanding Madeiras Høje Bjerge med frokost fra kr. 495 
  • Rejse- og afbestillingsforsikringer
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person

Rejsens ekstra udflugt med vandring gennemføres ved min. 8 deltagere.

 

 

Hotel

Se andre populære rejser her