Skip to main content

Klassiske Sicilien

Pris fra:
12.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Rundrejse på Sicilien 

På Sicilien, Middelhavets største ø, findes der en enestående kulturarv at dykke ned i. Med et indholdsrigt og varieret program lærer vi, på denne rundrejse, Sicilien og øens skatte meget bedre at kende.

Derfor skal du rejse med os på rundrejse på Sicilien:

  • Alle udflugter og diverse entréer nævnt er inkluderet
  • Vi besøger både storbyer, kystbyer og bjergbyer
  • Oplev den flere tusind år gamle Tempeldal ved Agrigento og domkirken i Monreale 
  • Se keramik i Caltagirone og mosaik i den romerske kejservilla i Piazza Armerina
  • Besøg Etna og gå på vulkanens skråninger
  • Indbydende og livlige madmarkeder
  • Dansktalende rejseleder 

Oplev en rig kulturarv på Middelhavets største ø

Med vores dansktalende rejseleder oplever vi bugnende barok-facader i Syracusa, dragende storbyliv i Palermo og afslappende kystbyidyl i charmerende Cefalù og ved Catania-egnens kyster. Vi skruer tiden godt 2.500 år tilbage, når vi besøger de imponerende doriske templer i Tempeldalen ved Agrigento. I Piazza Armerina går vi i romernes fodspor og oplever mosaikkunst i absolut verdensklasse i ruinerne af kejservillaen Del Casale. Vi berører flere tidsaldre og folkeslag og får sat Siciliens rige historiske og kulturelle arv i perspektiv. 

Den ældste seværdighed som vi møder på vor rejse er af hunkøn. Sådan ser sicilianerne på "hende" Etna, Europas største aktive vulkan. Heroppe, i to kilometers højde, venter der os spektakulære naturscenerier. Vejen fører os også op til den romantiske bjergby Taormina, der især er kendt for sit græsk-romerske teater. Keramikbyen, Caltagirona præsenterer os for sit vartegn "La Scalinata di Santa Maria del Monte" - trappen med 142 keramikudsmykkede trin og tiden står stille når vi nyder livet badebyen Cefalú. Syracusa, Ortigia og tempeldalen i Agrigento binde sløjfen på en fantastisk rundrejse. 

Kort dagsprogram for Klassiske Sicilien:

Dag 1: Ankomst til Catania - transfer til hotel (A)
Dag 2: Vulkanen Etna m. frokost. Besøg i Taormina  (M,F)
Dag 3: Keramikbyen Caltagirone, kejservillaen og Piazza Armerina (M,F)
Dag 4: Palermo og domkirken i Monreale (M)
Dag 5: Cefalù (M)
Dag 6: Tempeldalen ved Agrigento (M)
Dag 7:  Byvandring i Syracusa, Frokost og madmarked i Ortigia (M, F)
Dag 8: Hjemrejse (M)

Hoteller: Vores hoteller ved Catania-kysten, Palermo-Cefalú-kysten og ved Syracusa variere fra afgang til afgang og der tages forbehold for ændringer indenfor kategori. Rejserne kan også kører i omvendt rækkefølge og dermed kan der rykkes på nogle af de inkluderede måltider. Alle elementer vil dog indgå. 

M = Morgenmad, F = Frokost, A= Aftensmad

Rejsens udflugter foregår ofte i kuperet eller ujævnt terræn og gader, så for at få det fulde udbytte af denne rejse, bør man være almindeligt godt gående. Vi går også en del på byvandringerne. 

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram 5/4 - 12/4

Dag 1: Ankomst til Catania - transfer til Siracusa og middag (A)

Vi lander på Sicilien i Catanias lufthavn og kører til Siracusa hvor vi indkvarteres. Vi spiser herefter velkomstmiddag sammen på lokal restaurant.  

Sicilien - solnedgang
Billede: Aftenhimmel over Sicilien.

Dag 2: Syracusa og Ortigia byvandring (M)

Syracusa - en af de ældste byer i verden og den skal vi opleve i dag. Under den græske kolonisation overgik Syracusa selv Athen med sin storhed. I dag skal vi se nærmere på storslåede arkæologiske område med det græske teater, det romerske amfiteater og grotten med Dionysos’ øre. Ekstra: Frem t.o.m oktober 2025 huser området tillige en fantastisk skulpturudstilling af kunstneren Igor Mitoraj "The Gaze - Humanitas-Physis som består af 30 monumentale værker. Herefter besøger vi Syracusa by og vandrer navnlig på halvøen Ortigia med sine smukke pladser og snørklede gader. Efter en formiddag med en del på skridttælleren kan vi nyde byen på egen hånd og evt. frokost. Rejselederen kan komme med anbefalinger. Måske en sejltur rundt om Ortigiahalvøen eller en slentretur langs Ortigias smukke havnepromenade kalder på dig. 

Dag 3: Tempeldalen v. Agrigento og Mondello (M)

Vi skal i dag på en længere tur mod Mondello via Tempeldalen. Formiddagen er dedikeret til fortællinger om de gamle grækeres tilstedeværelse på øen, og besøget Agrigento. Tempeldalen ligger langt fra alfavej og vores øvrige færd på Sicilien men det er en af øens største seværdigheder hvorfor vi ikke kan undlade at besøge dette unikke sted.

Vel ankommet til Agrigento skruer vi tiden tilbage til årene 510-430 f.Kr., hvor de imponerende doriske templer blev bygget og hører den interessante historie om den antikke græske by, der er unik af sin slags og derfor også er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi anbefaler, at du medbringer en solhat eller kasket og en flaske vand, for at være godt rustet til at vandre rundt blandt de imponerende ruiner. Turen går nu østover mod vores næste hotel og strandbyen Mondello.  

Tempeldalen i Agrigento
Billede: Tempeldalen ved Agrigento. 

Dag 4: Palermo og domkirken i Monreale (M)

I dag kører vi til den prægtige mosaik-udsmykkede domkirke i Monreale, der i 2015 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Den arabisk-normanniske domkirke - opført i sidste halvdel af 1100-tallet, er et pragteksemplar inden for normannisk arkitektur og dens indre imponerer den besøgende med overdådige guldbelagte mosaikker.

Domkirken i Monreale
Billede: Den mosaik-udsmykkede domkirke i Monreale.

Inden da, besøger vi Siciliens hovedby - pragtfulde Palermo. Byen er fuld af kontraster; mondæne bygninger og noble paladser der flankeres af folkelige gademarkeder, og arkitekturens forskellige stilarter bevidner om en lang og broget historie. Vi oplever byen til fods og ser de vigtigste seværdigheder. Eftermiddagen og aftenen i Mondello er til fri disposition.

Palermo - klassiske Sicilien
Billede: Palermo - Piazza Pretoria.

Dag 5: Cefalù (M)

Dagen har charmerende Cefalù på programmet og her er meget af give sig til. Måske du vil gå på opdagelse i de små hyggelige stræder og spændende butikker eller nyde en afslappende stund ved eller i havet. Her er en skøn lang strand og for vandre-entusiaster vil en tur op ad byens karakteristisk store klippe, La Rocca, være en spændende udfordring. Udsigten heroppefra er fænomenal. 

Har du lyst til at deltage i en vandring gennem byen sammen med rejselederen, så kan du også det. Det bugner med gode restauranter og hvis ikke før, så er det måske nu du skal besøge et af de mange ismejerier. 

Cefalu, Sicilien
Billede: Charmerende Cefalu.

Cefalù var oprindelig et fiskerleje, der i løbet af middelalderen voksede sig til en mindre by, især efter den normanniske konge Roger II befalede, at der skulle bygges en katedral. Ifølge sagnet, sejlede kongen en dag langs Siciliens nordlige kyst, da et frygteligt uvejr pludselig indtraf. Båden var begyndt at synke, da faldt Roger på knæ og bad Jomfru Maria for sit liv. Han lovede hende, at hvis hun frelste ham, ville han bygge en domkirke på det sted, hvor han kom i land. Pludselig tittede solen frem, og båden kunne sejle ind til kysten og lagde til ved Cefalù. Roger holdt sit løfte, og det vidner den smukke domkirke om den dag i dag - den slår vi naturligvis vejen forbi på byvandringen. 

Dag 6: Keramiktrappen i Caltagirone og kejservillaen i Piazza Armerina. Kørsel Catania (M,F)

Vi sætter kurs mod Caltagirone - Siciliens keramikby numero uno. Vi tager turen igennem byen med et lille minitog, der fører os forbi de vigtigste monumenter, kirker, katedralen og videre til byens centrum i den gamle bydel, der - ligesom mange af de seværdigheder vi allerde har set, og skal se - er på UNESCOs verdensarvsliste. Vi står af toget her for at nyde den lokale morgenstemning og komme tæt på byens vartegn; La Scalinata di Santa Maria del Monte.

Minitoget fører os retur til vores bus og vi fortsætter mod Piazza Armerina længere ind i øens hjerte. Her spiser vi en dejlig frokost på en lokal restaurant hvorefter et mageløst mosaikgulv folder sig ud i ruinerne af den romerske kejservilla Del Casale. 


Billede: Keramikbeklædte trin på den berømte trappe "La Scalinata di Santa Maria del Monte" i Caltagirone.

Kejservillaen i Piazza Armerina blev bygget i midten af det 4. århundrede e.Kr. og er - med sine imponerende gulvmosaikker spredt over et areal på 3.500 m² - indskrevet på UNESCOs Verdensarvsliste. Historierne som er afbilledet på gulvet i mosaikform er desuden vidnesbyrd om, at bikinien ikke er en opfindelse fra 1960’erne, men at den her eksisterede flere århundreder forinden. -Også i romertiden dyrkede man sport og fitness. 

Kejservillaen Villa romana del Casale i Piazza Armerina
Billede: Mosaikker og levn fra Villa Romana del Casale.

Dag 7: Vulkanen Etna m. frokost. Besøg i Taormina (M,F)

Vi slutter vores oplevelsesrige rundrejse med et besøg på vulkanen Etna, som er det højeste bjerg på Sicilien og den største aktive vulkan i Europa. Vi standser i 1.900 meters højde ved Refugio Sapienza og vandrer op til Monti Silvestri-kraterne. Udsigten heroppe fra er storslået og terrænet minder mest af alt om et goldt månelandskab. Vi anbefaler, at man ifører sig godt fodtøj og medbringer en varm bluse.

Op ad Etnas frodige skråninger dyrkes druer, pistacienødder, jordbær, pærer, kaktusfrugter og citroner med helt særlige karakteristika på grund af den frugtbare lavajord. Især honning og vin fra Etna er blevet ganske populært både hos turister og italienerne selv. Ved frokosttid kører vi til et rustikt landsted beliggende i Etnas baghave, hvor vi nyder en dejlig frokost. 

Vulkanen Etna som vi besøger på dag 7
Billede: Landskab på vulkanen Etna.

Efter frokost kører vi mod den romantiske bjergby Taormina. Vi tager en orienterende byvandring og efterfølgende er der tid til at vi udforsker byen og den livlige handelsgade ”Corso Umberto”. Vi kan også anbefale et besøg ved det græsk-romerske teater, hvor Goethe i 1787 tryllebundet betragtede udsigten - højt hævet over havet (entré ikke inkl.).

Taorminas græsk-romerske teater
Billede: Taormina og det græsk-romerske teater.

Efter vort besøg i den romerske kejservilla, kører vi mod Catania. Vi kan læne os tilbage og nyde de forbipasserende landskaber. Aftenen i Catania er på egen hånd.

Dag 8: Catania og Hjemrejse (M,F)

Vi tager denne formiddag en byvandring i Catania hvor vi bl.a. passerer byens katedral og ender på byens berømte fiskemarked. Vi nyder en sidste frokost sammen inden turen til lufthavnen.

 

Dagsprogram 10/5 - 17/5

Dag 1: Ankomst til Catania - transfer til hotel og middag (A)

Vi lander på Sicilien i Catanias lufthavn og kører til hotellet i Catania-regionen. Her indkvarterer vi os for de næste par nætter. Afhængig af flyets ankomsttidspunkt, kan der opstå ventetid på at værelser bliver klar eller at velkomstmiddagen udskydes til en af de følgende dage. 


Sicilien - solnedgang
Billede: Aftenhimmel over Sicilien.

Dag 2: Vulkanen Etna m. frokost. Besøg i Taormina (M,F)

Vi påbegynder vores oplevelsesrige rundrejse med et besøg på vulkanen Etna, som er det højeste bjerg på Sicilien og den største aktive vulkan i Europa. Vi standser i 1.900 meters højde ved Refugio Sapienza og vandrer op til Monti Silvestri-kraterne. Udsigten heroppe fra er storslået og terrænet minder mest af alt om et goldt månelandskab. Vi anbefaler, at man ifører sig godt fodtøj og medbringer en varm bluse.

Op ad Etnas frodige skråninger dyrkes druer, pistacienødder, jordbær, pærer, kaktusfrugter og citroner med helt særlige karakteristika på grund af den frugtbare lavajord. Især honning og vin fra Etna er blevet ganske populært både hos turister og italienerne selv. Ved frokosttid kører vi til et rustikt landsted beliggende i Etnas baghave, hvor vi nyder en dejlig frokost. 

Vulkanen Etna som vi besøger på dag 7
Billede: Landskab på vulkanen Etna.

Efter frokost kører vi mod den romantiske bjergby Taormina. Vi tager en orienterende byvandring og efterfølgende er der tid til at vi udforsker byen og den livlige handelsgade ”Corso Umberto”. Vi kan også anbefale et besøg ved det græsk-romerske teater, hvor Goethe i 1787 tryllebundet betragtede udsigten - højt hævet over havet (entré ikke inkl.).

Taorminas græsk-romerske teater
Billede: Taormina og det græsk-romerske teater.

Dag 3: Keramiktrappen i Caltagirone og kejservillaen i Piazza Armerina. Kørsel Palermoregionen (M,F)

Vi sætter kurs mod Caltagirone - Siciliens keramikby numero uno. Vi tager turen igennem byen med et lille minitog, der fører os forbi de vigtigste monumenter, kirker, katedralen og videre til byens centrum i den gamle bydel, der - ligesom mange af de seværdigheder vi allerde har set, og skal se - er på UNESCOs verdensarvsliste. Vi står af toget her for at nyde den lokale morgenstemning og komme tæt på byens vartegn; La Scalinata di Santa Maria del Monte.

Minitoget fører os retur til vores bus og vi fortsætter mod Piazza Armerina længere ind i øens hjerte. Her spiser vi en dejlig frokost på en lokal restaurant hvorefter et mageløst mosaikgulv folder sig ud i ruinerne af den romerske kejservilla Del Casale. 


Billede: Keramikbeklædte trin på den berømte trappe "La Scalinata di Santa Maria del Monte" i Caltagirone.

Kejservillaen i Piazza Armerina blev bygget i midten af det 4. århundrede e.Kr. og er - med sine imponerende gulvmosaikker spredt over et areal på 3.500 m² - indskrevet på UNESCOs Verdensarvsliste. Historierne som er afbilledet på gulvet i mosaikform er desuden vidnesbyrd om, at bikinien ikke er en opfindelse fra 1960’erne, men at den her eksisterede flere århundreder forinden. -Også i romertiden dyrkede man sport og fitness. 

Kejservillaen Villa romana del Casale i Piazza Armerina
Billede: Mosaikker og levn fra Villa Romana del Casale.

Efter vort besøg i den romerske kejservilla, kører vi mod Nordkysten ved Palermo hvor vi får base de næste 3 nætter. På dit rejsebevis fremgår om vi bor i Mondello, Palermo eller Cefalú. Vi har en længere køretur foran os hvor vi kan læne os tilbage og nyde de forbipasserende landskaber. Aftenen er på egen hånd, og områderne vores hoteller ligger i, har et rigt udbud af spisesteder og caféer.

Dag 4: Palermo og domkirken i Monreale (M)

I dag kører vi til den prægtige mosaik-udsmykkede domkirke i Monreale, der i 2015 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Den arabisk-normanniske domkirke - opført i sidste halvdel af 1100-tallet, er et pragteksemplar inden for normannisk arkitektur og dens indre imponerer den besøgende med overdådige guldbelagte mosaikker.

Domkirken i Monreale
Billede: Den mosaik-udsmykkede domkirke i Monreale.

En kort køretur fra Monreale ligger Siciliens hovedby - pragtfulde Palermo. Byen er fuld af kontraster; mondæne bygninger og noble paladser flankeres af folkelige gademarkeder, og arkitekturens forskellige stilarter bevidner om en lang og broget historie. Vi oplever byen og de vigtigste seværdigheder og får lidt tid på egen hånd inden vi kører retur til hotellet i enten Palermo, Mondello eller Cefalú.

Palermo - klassiske Sicilien
Billede: Palermo - Piazza Pretoria.

Dag 5: Cefalù (M)

Dagen har charmerende Cefalù på programmet og her er meget af give sig til. Måske du vil gå på opdagelse i de små hyggelige stræder og spændende butikker eller nyde en afslappende stund ved eller i havet. Her er en skøn lang strand og for vandre-entusiaster vil en tur op ad byens karakteristisk store klippe, La Rocca, være en spændende udfordring. Udsigten heroppefra er fænomenal. 

Har du lyst til at deltage i en vandring gennem byen sammen med rejselederen, så kan du også det. Det bugner med gode restauranter og hvis ikke før, så er det måske nu du skal besøge et af de mange ismejerier. 

Cefalu, Sicilien
Billede: Charmerende Cefalu.

Cefalù var oprindelig et fiskerleje, der i løbet af middelalderen voksede sig til en mindre by, især efter den normanniske konge Roger II befalede, at der skulle bygges en katedral. Ifølge sagnet, sejlede kongen en dag langs Siciliens nordlige kyst, da et frygteligt uvejr pludselig indtraf. Båden var begyndt at synke, da faldt Roger på knæ og bad Jomfru Maria for sit liv. Han lovede hende, at hvis hun frelste ham, ville han bygge en domkirke på det sted, hvor han kom i land. Pludselig tittede solen frem, og båden kunne sejle ind til kysten og lagde til ved Cefalù. Roger holdt sit løfte, og det vidner den smukke domkirke om den dag i dag - den slår vi naturligvis vejen forbi på byvandringen. 

Dag 6: Tempeldalen v. Agrigento (M)

Vi skal atter tilbage til østkysten men inden da er det meste af dagen dedikeret til fortællinger om, og besøg i Tempeldalen i Agrigento. Tempeldalen ligger langt fra alfavej og vores øvrige færd på Sicilien men det er en af øens største seværdigheder hvorfor vi ikke undlade at besøge dette unikke sted. Vi bereder os derfor idag på lidt mere buskørsel end de øvrige dage. 

Vel ankommet til Tempeldalen skruer vi tiden tilbage til årene 510-430 f.Kr., hvor de imponerende doriske templer blev bygget og hører den interessante historie om den antikke græske by, der er unik af sin slags og derfor også er at finde på UNESCOs Verdensarvsliste. Vi anbefaler, at du medbringer en solhat eller kasket og en flaske vand, for at være godt rustet til at vandre rundt blandt de imponerende ruiner. Turen går nu østover mod vores sidste hotelophold og med en strække-ben pause, eller to, undervejs når vi frem og indkvarteres ved byen Syracusa.  

Tempeldalen i Agrigento
Billede: Tempeldalen ved Agrigento.

Dag 7: Syracusa og Ortigia byvandring (M, F)

Syracusa - en af de ældste byer i verden og den skal vi opleve i dag. Under den græske kolonisation overgik Syracusa selv Athen med sin storhed. I dag skal vi se nærmere på storslåede arkæologiske område med det græske teater, det romerske amfiteater og grotten med Dionysos’ øre. Ekstra: Frem t.o.m oktober 2025 huser området tillige en fantastisk skulpturudstilling af kunstneren Igor Mitoraj "The Gaze - Humanitas-Physis som består af 30 monumentale værker. Herefter besøger vi Syracusa by og vandrer navnlig på halvøen Ortigia med sine smukke pladser og snørklede gader. Efter en formiddag med en del på skridttælleren nyder vi en skøn frokost lige midt i Ortigias livlige madmarked.

Resten af dagen er til fri disposition. Vi anbefaler en sejltur rundt om Ortigiahalvøen eller en slentretur langs Ortigias smukke havnepromenade. 

Kort


Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse

Se den aktuelle vejrudsigt i Catania på dmi.dk her

 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
5/4 - 12/4Se rejsetider KøbenhavnKlassiske Sicilien 12.995,-Bestil
10/5 - 17/5Se rejsetider KøbenhavnKlassiske Sicilien 12.995,-Bestil

På denne rejse til Sicilien er deltagerantallet typisk 15-25 personer.

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København - Catania  
  • 7 nt. på 3 gode hoteller
  • 7 x Morgenmad, 3 x frokost, 1 x aftensmad
  • Udflugter og transport if. program
  • Udvalgte entréer 
  • Dansktalende rejseleder
  • Entreet inkluderet: Den romerske villa Del Casale i Piazza Armerina, Domkirken i Monreale, Tempeldalen i Agrigento, Siracusas Duomo di Santa Lucia og den arkæologiske zone.
     

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg kr. 2.995
  • Evt. øvrige entréer fx. det græske teater i Taormina ca. 14 euro
  • Hvis du ønsker at besøge kratere nær toppen af Etna (kabelbane og bus) skal du beregne 78-80 euro. Der er sat 2 timer af til de som ønsker at tage turen op (ikke for gangbesværede men ellers ikke strabadserende)  
  • Turistskat (kursskat) betales kontant på hotellerne. Beregn ca. 25 euro i alt pr. person. Beløbet kan ændres uden varsel af hotellerne
  • Drikkevarer og øvrige måltider end de nævnte 
  • Forsikringer
  • Administrationsgebyr kr. 95 pr. person
     

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold. Alle rejsens elementer vil stadig indgå, selvom der byttes rundt på programmet.

Hotel

Overnatning Dag 3 - 6

Artemis Cefalú

Se andre populære rejser her