Skip to main content
Pris fra:
12.995,-
Dage:29
Bestil rejse

Det Gode Liv - Langtidsferie i Andalusien

En langtidsferie fuld af nydelse

Fællesskab, spændende udflugter, god tid til afslapning og ren nydelse for krop og sind – det er Det Gode Liv. Oplev hvordan solens stråler, nye venskaber og berigende sociale og kulturelle aktiviteter giver glæde og livskvalitet på en ferie, som er skabt til dig, der har lyst til både dybtfølte oplevelser og til livet selv.

Derfor skal du vælge Det Gode Liv - langtidsferie til Andalusien:

  • Et varmende fællesskab
  • 4 uger i et mildt klima
  • Rummelige lejligheder med egen balkon/terrasse og køkken
  • Bo i første række til Middelhavet lige ved strandpromenaden
  • Aktiviteter for krop og sjæl
  • Direkte fly fra København og Aalborg
  • Danske værter som beriger oplevelsen

Fællesskabet venter på dig

I den hyggelige kystby, Calahonda, i Andalusien på Spaniens solkyst, slår vi os ned i fire uger. I vores andet hjem i solen finder vi et dejligt fællesskab, som man vil være en del af, og som man vil vende tilbage til. Hotellet, som vi skal bo på, er Macdonald Doña Lola Resort, som charmerer os med sin sydeuropæiske atmosfære, lækre faciliteter og gode muligheder for gåture i nærområdet. Med veludstyrede lejligheder, fællesfaciliteter og gåafstand til en lille strand og nogle restauranter, er vores hotel ideelt til langtidsferier. Tag dit favoritkrus med, det indrammede billede af hunden eller barnebarnet og føl dig hjemme i den fine lejlighed med eget køkken og balkon eller terrasse. Dine værter bor også på hotellet og holder øje med, at din tid i Spanien bliver fyldt med grin og glæde. Sæt din vinterfyldte hverdag på pause og byd i stedet lyse dage velkommen med styrkende aktiviteter, lune havbriser og venskabelige møder.

Aktiviteter for hjerte, krop og sjæl

Dagene fyldes med spændende oplevelser, hvor både rolige aktiviteter og afslapning er i fokus. Start morgenen med en gåtur, mens solen står op over havet. Følg med når vi besøger det lokale marked, udfordre dine nye bekendtskaber i petanque og test dine kundskaber i aftenens quiz. Du kan selv vælge at deltage i de aktiviteter og oplevelser, som du har lyst til, så din rejse bliver præcis, som du vil have den.

Lad os gemme vintertøjet væk i garderoben og i stedet pakke kufferten til en mild og solrig ferie. Se frem til en ferie, som giver dig et unikt fællesskab og mulighed for at deltage i mange sociale aktiviteter og oplevelser, som giver dig et nyt perspektiv på livet. Du skaber minder for livet sammen med andre!

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Aktiviteterne

Vores aktivitetsprogram varierer fra uge til uge, og præsenteres af dine værter. Nogle aktiviteter arrangeres af vores værter og andre er en del af hotellets ordinære aktivitetsprogram. På ugeprogrammet kan du se, hvornår du kan tage med på udflugter, høre foredrag eller være med til petanque på stranden. Størstedelen af aktiviteterne er gratis at deltage i, men pris og det endelige program for udflugterne præsenteres på destinationen.

Her kan du se et eksempel på, hvordan et aktivitetsprogram for ugen kan se ud og hvilke aktiviteter, det kan indeholde.

Morgengåtur

Op og afsted! Find dit joggingtøj frem og tag med på en rask gåtur i ca. 45 minutter, vi afslutter med fælles udstrækning. Det er en dejlig måde at starte dagen på, du får rørt kroppen og kan samtidig nyde morgensolen, der stiger på himlen.


Billeder: Start dagen med en god morgengåtur f.eks. langs strandpromenaden.

Udstrækning/yoga

Udstrækning og yoga er med til at styrke din krop og bevægelighed, mindske stress og generelt holde krop og sjæl i bedre balance. Så træk vejret dybt, stræk kroppen ud og rens hovedet. Alle kan være med – det kræver ingen erfaring, bare en vilje til at være med.


Billeder: Nyd at være aktiv under åben himmel.

Aqua Gym

Find dit badetøj frem og mød os i swimmingpoolen til vandgymnastik. Det er en god og skånsom måde at styrke kroppen på. Kom hjem stærkere og friskere, end da du rejste.

Petanqueturnering

Er du konkurrencemenneske? Her har du i hvert fald mulighed for at dyste mod dine medrejsende i vores populære petanqueturnering på stranden. Det er hyggeligt og sjovt, og alle kan være med. 


Billeder: Hyggelige stunder med pentaque.

Fællesspisning

Vi arrangerer singlemiddage for alle, som rejser alene, og vi arrangerer ofte fællesmiddage, hvor alle, der har lyst til at lære hinanden bedre at kende, kan deltage. Vi mødes i receptionen – du betaler selv for middagen, men du får gratis selskab!


Billeder: Hyggelige aftener med fællesspisning

Udflugter

Andalusien byder på spændende historie og kultur og betragtes af mange som den mest autentiske del af Spanien. Læs mere om udflugterne under fanen 'Udflugter'. 

Kontortid

Du kan altid komme i kontakt med dine værter, og mandag-fredag har de daglig kontortid, hvor du kan komme forbi. Her kan du få råd, tips eller bare en hyggelig snak.

Kort



Udflugter

Under din langtidsferie i Andalusien gives du tid til både rolig afslapning og hyggelige sociale aktiviteter, og desuden har du mulighed for at tage med på nogen af vores spændende udflugter, som vi kommer til at arrangere under rejsen. På udflugterne får du muligheden for at opdage og lære nærområdet bedre at kende, og vi sørger for et miks af nyt og gammelt, let og udfordrende og garanterede mindeværdige oplevelser.

Nedenfor kan du læse om nogle af rejsens udflugter og udover dem, som nævnes her, kan der blive arrangeret flere udflugter, som præsenteres i Spanien. Der vil priserne for udflugterne også blive præsenteret.

Du booker dig ind på udflugterne direkte ved dine værter på hotellet. På nogle afgange kan du gives mulighed for at vise interesse for bestemte udflugter. Udflugterne gennemføres ved et minimumsantal deltagere, så hvis du vil være sikker på at komme afsted, foreslår vi, at du tilmelder dig og betaler, så snart de endelige udflugter offentliggøres på destinationen. Den endelige besked om dato, pris og gennemførelse af udflugten, meddeles på destinationen. Her nedenfor kan du læse mere om eksempler på nogle af de udflugter, som du kan blive præsenteret for på destinationen, og som du kan vælge at tilmelde dig. Lad dig inspirere!

Ronda og Setenil – dramatiske udsigter og spektakulær natur

Ronda er en af de absolut smukkeste og mest populære pladser at besøge i Spanien. Det er en lille by, som ligger blandt bølgende marker og grønne træer tværs over den rislende El Tajo-ravine. Vi besøger både det klassiske landmærke Puente Nuevo-broen, som krydser ravinen. Og desuden stopper vi ved den historiske tyrefægtningsarena, som er landets ældste. Derefter tager vi videre til den famøse klippeby Setenil, hvor vi mødes af unikke huse, som er indbygget i bjerget. Dagens frokost indtages på farten. Denne udflugt byder på gammel historie, og tager os gennem en enestående natur, som gør indtryk på sjælen.


Billeder: Ronda og Setenil.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, som længes efter at opleve smuk natur og Andalusiens spændende historie.

Gibraltar – en lille bid af England på Spaniens sydspids

Denne udflugt tager os til den berømte klippe med udsigt over Gibraltarsundet – på den ene side ser vi Spanien, og på den anden ses Afrika. Under The Rock-turen stifter vi bekendtskab med de velkendte Gibraltar-aber, og desuden besøger vi Saint Michael-grotten under udflugten til den britiske koloni Gibraltar. Her er engelsk det officielle sprog, dog høres og forstås spansk også i stor udstrækning. Vi spiser frokost på egen hånd, men hvad passer bedre i ”England”, end en rigtig omgang fish & chips? Mulighederne er mange, og udover ekspeditionen til klippen får vi lidt tid til shopping.


Billeder: The Rock og aber.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil tage del i det virkeligt unikke, som opstår, når to forskellige verdener mødes.

En spektakulær vandring langs El Caminito del Rey

El Caminito del Rey er uden tvivl en af de mest spektakulære oplevelser, du kan få i Andalusien. I naturreservatet Los Gaitanes, finder vi en særpræget geologi; floder, indsøer og smuk plantevækst. Det er ikke svært at forstå, at denne vandringsrute er blevet en af områdets mest populære attraktioner. Alt i alt er vandringen 7,7 kilometer, hvoraf 2,9 kilometer går langs skovstier. Den resterende del af ruten går gennem selve ravinen. Cirka 2,5 timer senere er vi kommet igennem den smukke natur, og bliver hentet af bussen, som kører os til en lokal restaurant, hvor vi nyder en fælles frokost, inden vi tager mætte og tilfredse tilbage til hotellet.


Billeder: El Caminito del Rey.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil komme helt tæt på den andalusiske natur.

Hyggelige Mijas – den hvide by, som bebos af æsler

Tag med på en busrejse til Mijas Pueblo – den indbydende hvidskinnende by, som ligger højt oppe i bjergende med en fantastisk udsigt over havet. Byens mest populære gade, San Sebastian, lokker fotografen frem i dig med sine potteplanter i strålende farver, som hænger ud fra de hvide rækker af karakteristiske huse, og på torvet Plaza de la Constitución, findes både en lille fontæne og små hyggelige butikker. Hvis vejrguderne er på vores side, kan vi måske få set en spændene flamencooptræden på Plaza Virgen de la Peña, og kan det så blive mere spansk? Turen går også forbi den velkendte tyrefægtningsarena, resterne af den gamle mauriske bymur, de mange små kirker og selvfølgelig Virgen de la Peñas eget lille kapel, som ligger indlejret i grundfjeldet. Forelsk dig i Mijas præcis som vi har gjort det!


Billeder: Mijas.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil nyde det spanske landsbyliv i et traditionelt miljø.

Vandring gennem citrusdalen i Pizarra

Det er tid til at snøre skoene, for i dag skal vi vandre på brede stier gennem naturskønne områder, som diger af kulturelle oplevelser. Vores tur er cirka 9 kilometer lang og starter i Pizarra. Vi bevæger os sammenlagt cirka i 350 meters højde, og langs vejen får vi spændende information om lokalområdet af vores kompetente guide. Madpakken spiser vi, mens vi holder pause ved turens højeste punkt lige ved en kendt kristusstatue, og derefter sigter vi efter en lokal citrusfarm. Her får vi flere anekdoter og historier om området, og inden bussen vender hjemad, får vi både spist og drukket godt og lokalproduceret.


Billeder: Citrusdalen ved Pizarra.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, som er sulten på at prøve lokalproducerede delikatesser efter en styrkende vandretur.

Antequera – Andalusiens hjerte

Vi vender blikket mod byen i Andalusiens hjerte – Antequera. Byen ligger mellem Málaga, Granada, Córdoba og Sevilla, og er et historisk relikvie med over 50 velbevarede arkitektoniske mesterværker. Landskabet er svajende og smukt med sine marker og plantager, og her findes et antal delikate godbidder at sætte tænderne i. For eksempel porra antequerana (en mere cremet version af gazpacho) med mollete (arabisk brød) og hvad med søde montecados til dessert? Vi besøger også Casarabonela, en charmerende og lidt glemt traditionel andalusisk by, som ligger smukt i en dal omgivet af høje bjerge. Dagens frokost spiser vi, mens vi er på farten mellem vores andalusiske perler.


Billeder: Antequera og porra antequerana.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, som vil ud på opdagelse og tage del i glemte skatte i det fantastiske Andalusien.

Frigiliana og Nerja - maleriske hvide landsbyer og det storslåede Middelhavet

Vi tager en tur ind i landet til den lille hvide bjerglandsby Frigiliana, som er yderst charmerende. I Frigiliana skal vi opleve byens smalle og stejle brostensbelagte gader og de hvidkalkede huse med deres smukke blomsterudsmykninger. Derudover ser vi kalklerne på muren i gaderne, som fortæller legender og historier om lokalbefolkningens kampe mod maurerne i en by med både kristen, muslimsk og jødisk historie. Vi skal ogs besøge kystbyen Nerja og den spektakulære Balcón de Europa, hvor både lokalbefolkning og turister går ture og nyder panoramaudsigten over Middelhavet, de imponerende bjerge og kystens klipper, som omkranser nogle af byens strande.


Billeder: Frigiliana er uimodståeligt charmerende og i kombination med den smukke udsigt i Nerja bliver dagen ekstra mindeværdig.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, der vil opleve flere sider af Andalusien.

Málaga - Andalusiens mangefacetterede millionby

Vi tager til den nærliggende stornby Málaga - byen, der på blot nogle årtier har vokset sig til en rigtig metropol. Byen er virkelig et besøg værd og tilbyder både et nybygget havneområde, maleriske gader i den gamle bydel og den gamle fæstning, der troner højt med udsigt over hele byen. Her findes mange seværdige museer, såsom Picasso-museet og Carmen Thyssen-museet, og det er ikke svært at holde af byen. Vi tager på en fælles rundtur i selskab med enten vores erfarne værter eller en lokalguide, inden vi får tid til at udforske, hvad byen har at byde på, på egen hånd.


Billeder: Málaga er indbydende og kommer højst sandsynligt på din favoritliste over storbyer.

Vil du med? Denne udflugt er for dig, som både vil lære mere om en levende storby og samtidig gå på opdagelse på egen hånd. 

Vejret

Hold dig ajour med vejret på din rejse


Se den aktuelle vejrudsigt i Fuengirola nær Calahonda her på dmi.dk

Årsklimatabel for Malaga-egnen:
Gennemsnitstemperaturen på rejsen Andalusien langtidsferie

Fakta om Calahonda

Resortet Macdonald Doña Lola ligger i Calahonda. Calahonda ligger på kysten mellem Marbella og Fuengirola i Andalusien, som er Spaniens sydligste region. Andalusien er knap dobbelt så stor som Danmark og har en befolkning på 8,5 millioner, hvilket gør regionen til den mest tætbefolkede i Spanien, og hovedstaden er Sevilla

Hvordan er vejret?

Andalusien har over 300 solskinsdage om året. Du vil typisk opleve en mild vinter med få regnvejrsdage og dejlige milde solstråler. Når det regner, regner det voldsomt, til gengæld er det gerne meget kort tid ad gangen. Længere nede på siden kan du se en vejrtabel, så du kan få en indikation af vejret, når du skal afsted

Hvordan kommer jeg rundt?

Der er forskellige måder at komme rundt i området på. Du kan leje en bil, tage taxa eller køre i bus. Bussen stopper omkring 5-700 meter fra hotellet, alt efter i hvilken retning, du skal. Du kan komme til byer som Fuengirola og Marbella.
Du kan køre i bil i Spanien med dit danske kørekort, vær dog opmærksom i forhold til forsikring, så du er sikker på, at du er tilstrækkeligt dækket. Vil du tage taxa, kan du praje en fra gaden eller få et nærliggende hotel til at ringe efter en. Taxaerne kører normalvis med taxameter, og prisniveauet er typisk et stykke under det danske. Du kan altid spørge værterne på dit hotel til råds.

Fra Fuengirola kan du tage toget hele vejen til Malaga – eller stoppe ved en af byerne undervejs, det kan f.eks. være Benalmadena eller Torremolinos. Fra Malaga er der forbindelser til størstedelen af Andalusien og til Madrid

Hvornår er butikkerne åbne?

Butikkerne har gerne en åbningstid fra kl. 9.30-20.30. Nogle af de store varehuse i de nærliggende byer såsom Mercadona, El corte Inglés og Carrefour er typisk åbne fra kl. 9 – 21.30.

Du vil opleve, at mange butikker og restauranter holder siesta i løbet af dagen. Det betyder, at de er lukkede 2-4 timer et sted mellem 13 og 17.30. Prøv dig frem, du vil sikkert finde forskellige steder, som ikke holder siesta. De store varehuse og flere caféer plejer ikke at holde lukket i løbet af dagen. Butikkerne har typisk lukket om søndagen – også supermarkederne.

Hvad bør jeg være opmærksom på?

Eftersom Andalusien er en populær destination for langtidsferier, kan du klare dig fint i de fleste større byer nær hotellet med at tale engelsk. På resortet Macdonald Doña Lola kan du til tider rende ind i personale, som kan forstå skandinavisk. Udenfor de store turistområder kan engelskkundskaberne hos lokalbefolkningen være begrænsede.

Mød værterne

Så snart du lander i Spanien, bliver du budt velkommen af dine værter. De er danske og bor på samme hotel under hele ferien, og vil være tilgængelige døgnet rundt. De kan hjælpe dig med alt fra busbilletter, tips til restauranter eller anskaffelse af lejebil til dine egne udflugter. Værterne er med til alle aktiviteter inklusive på udflugterne rundt om i regionen. De bidrager med smil og mangeårig livserfaring til en masse herlige stunder.

De arrangerer også et fuldt aktivitetsprogram, som du selv vælger i hvor stor en udstrækning, du vil deltage i. Har du selv en ekstra stor interesse, som du tror kan bidrage til gruppens aktiviteter – er du tidligere yogalærer, ekspert i bridge eller spiller du et instrument? Så er du mere end velkommen til at dele det med vores værter, så de kan lægge din aktivitet ind i ugeprogrammet.


Billeder: Det Gode Liv-værterne taler dansk og bor på samme resort som dig.

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
27/1 - 24/2Se rejsetider KøbenhavnDet Gode Liv - Langtidsferie i Andalusien (fra København)12.995,-Forespørg
27/1 - 24/2Se rejsetider AalborgDet Gode Liv - Langtidsferie i Andalusien (fra Aalborg)12.995,-Forespørg
24/2 - 24/3Se rejsetider KøbenhavnDet Gode Liv - Langtidsferie i Andalusien (fra København)13.995,-Forespørg
24/2 - 24/3Se rejsetider AalborgDet Gode Liv - Langtidsferie i Andalusien (fra Aalborg)13.995,-Forespørg

Rejsens pris inkluderer:

  • Direkte fly fra København eller Aalborg til Málaga t/r
  • Transport fra lufthavnen til hotellet t/r 
  • 4 uger i lejlighed på Macdonald Doña Lola Resort 3*
  • Udvalgte sociale aktiviteter
  • Danske værter

Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Måltider
  • Tilkøbsudflugter, bestilles hos værterne på destinationen
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tillæg for lejlighed til én person
  • 2 værelses lejlighed til 1 person fra 6995 kr.

Hotel

Se andre populære rejser her