Skip to main content

Rejser til Amalfikysten i Italien

Ferie ved Amalfikysten med direkte fly

Når du rejser til den enestående Amalfikyst i den sydlige del af Italien med Kulturrejser Europa, flyver du direkte til Napoli fra København – og på udvalgte afgange også direkte fra Aalborg. Amalfikysten er en kyst så smuk, at det ikke kan beskrives. Den skal ses, smages og duftes i al sin skønhed.

På Amalfikysten finder du imponerende udsigter, et mildt og behageligt klima, en afslappet atmosfære, smukke omgivelser og en perlerække af bjerg- og kystbyer i det frodige landskab. Området byder også på store historiske og kulturelle oplevelser som Pompeji, Capri, Vesuv, Ravello og Amalfi.

Når du rejser med Kulturrejser Europa til Amalfikysten, er du sikret en pakkerejse med høje standarder. Mange af vores rejser har flere måltider inkluderet - ligesom der er mulighed for at tilkøbe sig flere udflugter end de inkluderede.
 

Det skal du opleve på Amalfikysten

Betagende natur med autentisk italiensk charme – det er Amalfikysten. Et perfekt smørhul af en kyststrækning i det sydlige Italien, der fortryller med sin blændende skønhed og uimodståelige atmosfære. Måske er det faktisk en af verdens smukkeste kyststrækninger.

Noget af det, der gør Amalfikysten så fortryllende, er de små, farverige og romantiske byer, der ligger som perler på en snor og klamrer sig til klipperne. Med en fabelagtig udsigt over det turkisblå Tyrrhenske Hav. Amalfi, Positano og Rabello er nogle af de mest kendte med unik charme og karakter. De pastelfarvede huse er som taget ud af en malers drøm, som de snor sig langs de stejle, hyggelige gader ned mod havet.
 

Amalfikystens seværdigheder

Der er meget at opleve i det sydlige Italien. Og nogle af de mest bemærkelsesværdige seværdigheder, landskaber, maleriske byer og kulturelle skatte på Amalfikysten er følgende:

Amalfi by – den charmerende by ved kysten, der har lagt navn til hele området, er bl.a. kendt for sin imponerende katedral, Duomo di Amalfi, der er en blanding af forskellige arkitektoniske stilarter. Snyd ikke dig selv for en interessant byvandring her.

Positano – Positano er en farverig og hyggelig landsby, der er særlig kendt for sine pastelfarvede huse, smalle gyder og betagende udsigt over havet. Den maleriske by tiltrækker desuden besøgende med sin unikke atmosfære og stilfulde butikker.

Ravello – Beliggende på en høj klippe med en fantastisk udsigt over havet er Ravello kendt for sine smukke villaer, herunder de berømte villaer Villa Rufolo og Villa Cimbrone. Villaerne og de tilhørende haver udgør en fantastisk kulisse for koncerter og andre kulturelle begivenheder.

Capri – Selv om det teknisk set ikke er en del af Amalfikysten, er øen Capri let tilgængelig og et populært udflugtsmål. Den berømte Blå Grotte og den elegante plads Piazetta er blot nogle af de mange attraktioner på øen. Her er kun to byer; Anacapri og Capri by, hvor sidstnævne er hovedbyen.

Sorrento – Sorrento ligger på den nordlige side af Amalfikysten og byder på frodige citronlunde og panoramaudsigt over Napoli-bugten. Den gamle bydel, Piazza Tasso og Villa Comunale er nogle af de interessante steder, du kan besøge her.

Furore Ravine – En imponerende kløft, der skiller de små landsbyer Furore og Conca dei Marini. Fjorden har en karakteristisk bro og er et populært sted for bungee jumping.

Sentiero degli Dei (Gudernes Sti) – En naturskøn vandresti, der fører gennem bjerge og stejle klipper og byder på betagende udsigter over kysten og havet.

Grotta dello Smeraldo (Smaragdgrotten) – En imponerende undervandsgrotte nær Amalfi, der har fået sit navn fra det smaragdgrønne lys, der reflekteres i vandet.

 

Skjulte bugter og strande på Amalfikysten

Amalfikysten er bl.a. kendt for sine mange dejlige bademuligheder, ikke mindst de skjulte bugter og strande, der indbyder til afslapning og svømning i det krystalklare vand. Furore og Atrani er to skjulte perler, der med garanti vil begejstre. Her kan du nyde det lokale liv i ro og fred og lade bølgerne skylle alle bekymringer væk.
 

Det skal du spise på din rejse til Amalfikysten

Amalfikysten er, ligesom det meste af det øvrige Italien, kendt for sin rige kulinariske arv, der afspejler områdets nærhed til det azurblå Middelhav og det frodige landskab. Glæd dig til at udforske den lokale mad, der består af en lækker blanding af friske råvarer, havets frugter og autentiske italienske smagsoplevelser.

Citroner er en af de ingredienser, der er mest karakteristisk for Amalfikysten, og de spiller en central rolle i mange retter. Ikke mindst i den berømte ’limoncello’, der er en smagsfyldt citronlikør, der er en uundværlig del af områdets kulinariske scene. Friske citroner bliver også anvendt i saucer, dressinger og desserter, hvilket er med til at give retterne en unik og forfriskende smag.

Derudover er der fisk og skaldyr i overflod på Amalfikysten – og de lokale forstår at udnytte det. Friskfanget fisk som havaborre, sardiner og ansjoser er fast bestanddel i et væld af retter; både pasta, risotto og som grillede specialiteter. Den lokale delikatesse ’colatura di alici’, der er en fiskesauce baseret på ansjos, bruges som smagsgiver til unikke, autentiske smagsoplevelser.

Derudover må vi naturligvis ikke glemme pastaen, der her på Amalfikysten, lige som i det øvrige Italien, er hjørnestenen i det italienske køkken. På Amalfikysten nyder man desuden lokale varianter som scialatielli-pasta, en bred og flad pasta-type, der ofte serveres med friske tomater eller skaldyrssaucer.

I det søde køkken er det bl.a. sfogliatelle, der er populære – sprøde, bladagtige og lagdelte kager med en sød og cremet midte af ricotta og citronskal. I øvrige desserter bruges bl.a. lokale frugter som ferskner og figner; solmodne, søde og utroligt smagsfyldte.

Generelt set kan man sige, at den lokale mad på Amalfikysten er en hyldest til regionens råvarer og italienske kulinariske traditioner. Så du kan roligt begynde at glæde dig til en smagsoplevelse ud over det sædvanlige.
 

Amalfis historie

Amalfikysten er mere end sin smukke kystlinje og pittoreske, pastelfarvede byer. Det er også en rig historie, der går så langt tilbage som til antikken. Besøg den gamle bydel i byen Amalfi, og udforsk katedralen med sin krypt og smukke arkitektur. Ravello byder bl.a. på Villa Rufolo og Villa Cimbrone, der hver især er berømte for deres pragtfulde haver og udsigt over kysten. Disse historiske steder er vidnesbyrd om områdets kulturelle rigdom.
 

Den smukke udsigt over Amalfibugten

Der er udsigter, og så er der storslåede udsigter ved Amalfikysten. En udsigt, der er simpelthen uimodståelig. Kør langs de snoede veje, og oplev de dramatiske klippelandskaber, de grønne bjerge og de blændende blå farver i havet. Udsigten fra Positanos bjergside er en, du sent vil glemme - og den er måske Italiens smukkeste.

Kort sagt: Amalfikysten er en oplevelse for livet. Her finder du alt fra naturskønhed og historie til lækker mad og autentisk kultur. Så gør dig klar til en uforglemmelig rejse, der vækker alle sanser og fylder dit hjerte med kærlighed til Italien.
 

Vejret på Amalfikysten

Amalfikysten i Syditalien nyder generelt et behageligt middelhavsklima, der gør området - en af verdens smukkeste kyststrækninger - til til attraktiv destination året rundt. Følgende er en kort oversigt over vejret på Amalfikysten i løbet af året - for yderligere information, læs da blogindlægget Vejret på Amalfikysten.

Forår (marts-maj): Foråret på Amalfikysten er mildt og behageligt. Gennemsnitstemperaturerne ligger typisk mellem 15 og 20 grader, hvilket gør denne periode ideel til at udforske områdets smukke landskaber, den frodige natur og de smukke kystbyer uden at blive overvældet af turister.

Sommer (juni-august): Sommeren bringer det varmere vejr til Amalfikysten, og gennemsnitstemperaturen kan nå op omkring 30 grader. Dette er højsæsonen, hvor solen skinner intenst og turister strømmer til de dejlige strande. Havtemperaturen er behagelig, og aftenene er varme - en perfekt tid at være udenfor og opleve byerne og naturen.

Efterår (september-november): Efteråret er mildt, tenderende til varmt, på Amalfikysten. Gennemsnitstemperaturen ligger mellem 20 og 25 grader, en ideel temperatur og sæson for dem, der ønsker at undgå sommerturisterne og samtidig nyde det milde vejr og de smukke efterårsfarver.

Vinter (december-februar): Vinteren i det sydlige Italien er kølig, men Amalfikysten oplever sjældent ekstreme kuldegrader. Gennemsnitstemperaturen ligger normalt mellem 10 og 15 grader. Selvom nogle steder kan opleve regn i løbet af vinteren, er klimaet stadig mildt sammenlignet med mange andre regioner.

Bemærk, at vejret kan variere og lokale forhold kan påvirke temperaturer og nedbør. Du bør derfor altid holde øje med opdaterede vejrprognoser og planlægge dit besøg ud fra, hvilken sæson og hvilke temperaturer, du foretrækker. Dermed er du sikker på at få den bedste oplevelse af Amalfikysten.
 

Derfor skal du rejse til Amalfikysten med Kulturrejser Europa:

Kulturrejser Europa har arrangeret rejser til Amalfikysten i en lang årrække, og hvert år sender vi mange gæster af sted på forskellige typer rejser. Ved at rejse til Amalfikysten med Kulturrejser Europa opnår du fire helt klare og helt umiddelbare fordele:

-På alle vores rejser til Amalfikysten flyver vi direkte til Napoli med flere afgange fra København og Aalborg.

-Du bor på selve Amalfikysten.

-Vi har mange års erfaring i at arrangere rejser til netop denne smukke kyst.

-Du får følgeskab af kyndige dansktalende rejseledere med lokalkendskab.

-En god kombination af udflugter og oplevelser og tid på egen hånd.
 

Bo på Amalfikysten

På rejserne Vidunderlige Amalfi og Amalfi a la Carte bor du midt på kysten i den hyggelige lille by Maiori. Her finder du kystens længste strand og en smuk udsigt over Middelhavet. I Maiori har du alt, hvad du behøver omkring dig for en god ferie på Amalfikysten. Kirken Santa Maria a Mare og borgen Castello San Nicola er byens historiske og kulturelle højdepunkter.

Et besøg i kirken er klart anbefalelsesværdigt, og det fantastiske loft, udsmykket med smukke farver, er en oplevelse i sig selv. Fra toppen af Maiori, ved Castello San Nicola er udsigten over byen og Middelhavet malerisk og intet mindre end fantastisk. Maiori er et vidunderligt sted at bo på en ferie ved Amalfikysten.
 

Bo i bjergbyen Ravello

På rejsen Kulinariske Vandringer bor du i den smukke by Ravello, der ligger i bjergene og er et perfekt udgangspunkt for de vandringer, vi skal på i løbet af ugen. Hotellet ligger centralt på den lille Piazza Fontana, kun 10 minutters gang fra domkirken, Duomo de Ravello – midt i de lokales hverdag. Der er derfor fyldt med lokalkolorit, hvor du kommer helt tæt på den italienske kultur. Fra hotellets tagterrasse kan du slappe af og nyde udsigten over Amalfikysten og de omkringliggende byer – lige fra Scala til Maiori.
 

Rejser nær Amalfikysten

Hvis du ikke føler behovet for at bo på selve Amalfikysten, men blot ønsker at komme forbi og opleve områdets skønhed, har du optimale muligheder på rejsen I Vesuvs arkæologiske skygge. Her dykker vi, sammen med rejseleder Karina Mitens, ned i arkæologiske perler som Pompeji og Herculanum. Vi besøger desuden områder med vulkansk aktivitet som Solfatera og vulkanen Vesuv, og så er der mulighed for at besøge den skønne Amalfikyst på turen til Paestum. Rejsen går i antikkens fodspor, og de historiske seværdigheder tager pusten fra de fleste. Samtidig får du også god tid til egne oplevelser.
 

Vores rejser til Amalfikysten inkluderer

  • Direkte fly inkl. bagage og transfer
  • Hotel inkl. morgenmad. Tit er flere måltider inkluderet
  • Kulturelle udflugter* og tid til egne oplevelser
  • Dansktalende rejseleder

*Bemærk: På rejsen Amalfi a la Carte vælger du selv, hvilke udflugter du vil inkludere.
 

Brorabat

Der ydes en brorabat på 250 kr. pr. person for dig, som bor i Jylland, på Fyn eller Bornholm og skal rejse fra Kastrup Lufthavn. Du kan læse mere om ordningen her.
 

Tips til din ferie på Amalfikysten

Vil du vide mere om Amalfikysten, har vi samlet lidt inspiration fra vores eget univers. Læs med på vores blog og få gode tips til din næste rejse til Amalfikysten:

Rejser til hele Italien

Udover rejser til Amalfikysten kan du også opleve andre steder i Italien med os både i Nord-, Midt-, og Syditalien. Vi har operarejser og rejser til Toscana, Piemonte, Rom, Gardasøen, Cinque Terre, Sicilien og Amalfikysten. Se alle vores rejser til Italien her, og lad dig inspirere. Og husk, du kan flyve direkte.

Find din rejse til Amalfikysten herunder:

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Fakta om Amalfikysten

Spørgsmål og svar om Amalfikysten

Hvor ligger Amalfikysten?

Amalfikysten ligger i det sydlige Italien i regionen Campania. Den strækker sig langs Det Tyrrhenske Hav og omfatter populære byer som Amalfi, Positano og Ravello.

Hvor skal man bo på Amalfikysten?

Hvor du skal bo på en tur til kysten ved Amalfi-bugten, afhænger helt og holdent af, hvad du søger. Positano er kendt for sine maleriske udsigter og luksuriøse indkvarteringer. Amalfi by tilbyder en mere central beliggenhed og historiske seværdigheder. Ravello er perfekt for dem, der foretrækker ro og kulturelle oplevelser, såsom musikfestivaler og historiske haver.

Hvordan kommer man til Amalfikysten?

Den nærmeste lufthavn er Napoli Internationale Lufthavn (NAP). Når du rejser med Kulturrejser Europa, er der altid transfer til og fra hotellet med i rejsens pris. Så er du også sikret en lokal chauffør, der er vant til at køre på de smalle veje langs kysten.

Hvad skal man se på Amalfikysten?

Der er mange seværdigheder på Amalfikysten. Besøg den historiske Amalfi Katedral, smukke Villa Cimbrone og Villa Rufolo i Ravello, og udforsk de farverige gader i Positano. Den berømte Fiordo du Furore - The Furore Fjord - og strandene i Maiori og Minori er også værd at opleve. Og på en sejltur langs kysten får du desuden en uforglemmelig udsigt over landskaberne.