Dag 1: Ankomst Wien, byrundtur samt indkvartering på skib (A)
Efter ankomsten til Wien, er det tid ti at opleve byen lidt, inden vi kører til skibet.
Dagen byder på en tur til Wien, og vi starter med at køre ved den velkendte Ring-Boulevard. Her betragter vi nogle af byens historiske bygninger som operahuset, parlamentsbygningen, universitetsbygningen og Burg-teatret. Efter køreturen er vi klar til at se lidt nærmere på byen til fods og går blandt andet forbi Stephansdom domkirken fra 1200-tallet, der i sin tid husede Mozarts bryllup - og siden begravelse. Domkirkens gotiske byggestil består, trods mange udbedringer fra tidens voldsomme brande og krige. Efter vores gå-tur kører vi til skibet, som skal danne rammen om vores sejlads de næste 8 dage. Ved ankomst serveres en sandwich til frokost.
Skibet ligger til kajs i Wien (ca. 25 minutter uden for centrum), og resten af dagen kan bruges på at lære skibet bedre at kende og slappe af på skibets hyggelige fællesområder. Vi får tildelt vores kahytter om eftermiddagen og inden aftensmaden, vil der være en obligatorisk sikkerhedsøvelse.
Vi ligger til natten over, og aftenen kan nydes med en forfriskning i baren og livemusik ombord, eller måske melder lysten sig til en tur ind til centrum på egen hånd.
Dag 2: Wien (M,F,A)
Afsejling kl. 23:00
Wien - også kaldes musikkens hovedstad - har i sin tid huset store kunstnere som Mozart og Beethoven, og byen er fortsat frontløber for store klassiske koncerter. I den gamle bydel er der flere ærespladser og statuer for datidens musikgenier.
Dagen er til egne oplevelser, og det er muligt at tage ind til byen på egen hånd, eller måske frister det at slappe af på skibet.
Om aftenen har du mulighed for at tilmelde dig en musikalsk oplevelse ud over det sædvanlige. Oplev stedet, hvor selveste Johann Strauss i sin tid dirigerede og hør essensen af Wiens klassiske musikstykker. Salonorkestret Alt Wien er et af Wiens velkendte fortolkere af klassisk musik, og du kan godt glæde dig til en fantastisk aften i musikkens tegn. Du skal tilmelde dig hjemmefra og prisen er 65 euro pr. person for kategori B, som betales lokalt. (OBS. Tilmelding er bindende. Der skal være minimum 10 personer fra hele skibet der tilmelder sig for at turen bliver gennemført). Vi sejler først ved midnatstid, så der er også mulighed for at tage til byen på egen hånd, inden vi stævner ud på vores færd, hvor Dürnstein og Melk venter forude.

Billede: Wien fra toppen med domkirken Stephansdom.
Dag 3: Dürnstein og Melk, samt udflugt til Stift Melk-klosteret (M,F,A)
Efter morgenmaden er vi klar til at gå i land i den lille østrigske landsby Dürnstein, der med sine ca. 900 indbyggere giver et hyggeligt billede af det landlige og lokale byliv. Formiddagen er til egne oplevelser og trods byens beskedne størrelse på 16,81 km2, byder den på en bred vifte af oplevelser og historie. Byen er på UNESCO's liste over verdenskulturarv, og formiddagen kan med rette foregå i de hyggelige gader eller ved udsigtspunktet, for at se byen fra oven. Herudover huser byen det gamle klosterkompleks fra år 1410 og den berømte borgruin, hvor Richard Løvehjerte i sin tid sad som fange.

Billede: Den lille østrigske landsby Dürnstein.
Ved frokosttid er vi igen ombord på skibet og ankommer til byen Melk om eftermiddagen. Allerede ved indsejling er det svært ikke at lægge mærke til det kolossale og smukke benediktinerkloster, der troner op fra klippetoppen over byen og floden. Man drages næsten af nysgerrighed for at få lov til at se nærmere på det prægtige bygningsværk, der med sin velbevarede barokstil i dag fungerer som turistattraktion og skole. Har du tilkøbt udflugtspakken, så går vi mod klosteret, hvor der venter os en omvisning. Her ser vi det spændende middelalderbibliotek, marmorsalen og kirken - og så er der tid til at gå en tur i den hyggelige klosterhave.

Billede: Den indre gård i benediktinerklosteret Stift Melk.
Dag 4: Linz, tid på egen hånd (M,F,A)
Det er tid til at gå i land i Linz, der i 2009 var europæisk kulturby og byen byder på masser af kunst og kultur. Det er anbefalelsesværdigt at gå en tur i den gamle bydel, der charmerer med brostensbelagte gader, historiske bygninger og hyggelige cafeer. Frokosten serveres ombord på skibet og tidlig eftermiddag er vi igen klar til at sejle videre mod Slovakiet og Bratislava.
Dag 5: Bratislava, byvandring (M,F,A)
Vi ankommer tidligt om morgenen til den slovakiske parlamentsby Bratislava. Har du tilkøbt udflugtspakken, sp skal vi i dag en tur ind til byen. Vi går fra skibet mod byens store seværdigheder og skal blandt andet forbi St. Martins katedralen og kan se frem til at slentre ad de hyggelige brostensbelagte gader, blandt kirker og palæer. Herefter kan du vælge at gå på opdagelse på egen hånd i den smukke og forholdsvis nye hovedstad, der blev til efter opløsningen af Tjekkoslovakiet i 1993. Rundt omkring dukker statuer op til minde om fortiden og blandt dem er statuen af H. C. Andersen, der besøgte byen på sin færd langs Donau-floden.

Billede: Bratislava.
Dag 6: Budapest, byrundtur (M,F,A)
Ungarns hovedstad Budapest, der er på UNESCO's liste over verdenskulturarv, er bogstaveligtalt opdelt, med Buda på den ene side af bredden og Pest på den anden side, og byen imponerer med et væld af historiske monumenter.
I dag har du, hvis du har tilkøbt udflugtspakken, mulighed for at stifte bekendtskab med begge sider af byen. Vi tager til byen i bus og oplever også lidt af byen til fods. Vi kan blandt andet se frem til at komme forbi slotsområdet i den gamle bydel, hvor vi udefra ser Fiskermandens Bastion, der omkranses af syv tårne. Tårnene symboliserer de oprindelige syv Magyar-klaner, der besatte det Karpatiske Bassin og dannede Det Ungarske Rige.

Billede: Fiskermandens Bastion i Budapest.
Tilbage på skibet, som er placeret uden for byen, står frokosten klar og herefter er resten af dagen til egne eventyr i den fortryllende storby. Aftensmaden kan nydes på skibet, eller måske frister en tur på egen hånd til en af byens mange restauranter i land.
Dag 7: Esztergom, tid på egen hånd (M,F,A)
Vi sejler fra Budapest tidligt om morgenen og ankommer først på formiddagen til en af ungarns ældste byer, Esztergom. Dagen er til egne oplevelser, og det er absolut værd at gå en tur i den smukt beliggende by. Du kan eventuelt gå en tur op til byens domkirke, der dateres tilbage til år 1869. På turen derop går du langs den gamle bymur, og når du når toppen, imponeres du med kirkens størrelse og placering på højen ved floden. Her får du udsigt ud over byen, floden og de grønne omgivelser.
Omkring middagstid sejler vi atter videre mod Østrig og tilbage til Wien.

Billede Esztergom.
Dag 8: Ankomst til Wien og hjemrejse (M)
Efter morgenmaden er det tid til at tjekke ud fra skibet og køre i lufthavnen for at flyve hjem til Danmark efter en oplevelsesrig rejse.