Skip to main content

Rejseforsikring

verdenskort og kompas

Har du tjek på din forsikring?

Det er altid den rejsendes eget ansvar, at have sin forsikring i orden. Det er tillige den rejsenes eget ansvar, at den tegnede forsikring har den fornødne dækning som passer til den forestående rejse og evt. øvrige rejsemønstre på årsbasis.

Kulturrejser Europa har valgt at samarbejde med Gouda Rejseforsikring, og tilbyder udelukkende rejseforsikringer fra, og rådgivning om, Goudas forsikringsprodukter. Gouda Rejseforsikring er et af Danmarks største rejseforsikringsselskaber og har eksisteret i Danmark siden 1994. Forsikringsbetingelserne finder du direkte på Goudas hjemmeside www.gouda.dk. Via dette link til Goudas produktark, kan du få overblik over dækningerne på Gouda´s forsikringer. Goudas produktark er udarbejdet i forbindelse med EUs direktiv om distribution af forsikring (IDD), og følger direktivets krav om standardisering for dokumenter med information om forsikring (IPID).

Afbestillings- og rejseforsikring

Der findes flere forskellige typer rejseforsikringer med forskellige dækning på forsikringsmarkedet. Kulturrejer Europa har mulighed for at sælge alle typer af Goudas rejseforsikringer, men fokuserer på årsrejseforsikringen inkl. afbestillingsforsikring, der kombinerer en rejseforsikring med god basisdækning og en tilvalgt årsafbestillingsforsikring. Vi har valgt denne kombination da den imødekommer langt de fleste af vores kunders behov, uden dækning af personlige ejendele, skirejser, og udvidet ulykke. Ved køb af en årsrejse- og afbestillingsforsikring kan der vælges imellem 3 forskellige geografiske dækningsområder: EU/EØS, Udvidet Europa eller Verden, og den kan anvendes til andre ferierejser bestilt og afholdt inden for et år fra tegningsdato af forsikringen.

Årsrejse- og årsafbestillingsforsikring skal bestilles senest samtidig med, eller i umiddelbar forlængelse af køb af rejsen, og vil blive opkrævet sammen med depositum. Forsikringen kan ikke annulleres og refunderes.

Vær opmærksom på, at der på årsafbestillingsforsikringen, som er inkluderet i en årsrejseforsikring, er et max på forsikringssummen pr. år. En årsafbestillingsforsikring med dækning i EU/EØS og udvidet Europa har en årlig dækningssum på 10.000 kr., mens en årsafbestillingsforsikring med dækning i Verden har en årlig dækningssum på 30.000 kr.

Overstiger rejsens pris den årlige dækningssum, eller er der kun behov for at købe en afbestillingsforsikring, kan man tegne en årsafbestillingsforsikring med en dækningssum på henholdsvis 10.000, 20.000 eller 30.000 kr. årligt.

Det er også muligt at vælge en afbestillingsforsikring, der kun gælder den pågældende rejse. Denne koster 7% af rejsens pris. Denne forsikring kan også tilkøbes, hvis rejsens pris overstiger årsafbestillingsforsikringens dækningssum og man ønsker at forsikre det resterende beløb. Bemærk at disse afbestillingsforsikringer opkræves sammen med rejsens depositum.

Særlige fordele for dig

Der er flere gode grunde til at købe din Gouda Rejse- og afbestillingsforsikring igennem Kulturrejser Europa - ved køb af disse forsikringer via os får du nemlig disse særlige fordele med i købet.

  • Der skal ikke længere indsendes Helbredserklæring, selv om du evt. er fyldt 70 år på afrejsedatoen  
  • Ønsker du en forhåndsvurdering, koster det ikke længere noget (tidligere hed det en forhåndsgodkendelse)
  • 75 års reglen er sløjfet for alle kunder som tegner igennem Aller-bureauerne* - herunder Kulturrejser Europa
  • Online læge **


75 års reglen. I de almindelige afbestillingsregler fremgår det at: Der gælder en særlig beløbsgrænse for erstatning, hvis den, der er årsag til afbestillingen, er over 75 år. Med andre ord Hvis den person, der er årsag til afbestilling er fyldt 75 år, er Goudas erstatningspligt begrænset til 30.000 kr. pr. person, uanset den købte forsikringssum er højere. Dette er IKKE tilfældet hvis forsikringen er købt igennem Kulturrejser Europa eller et andet rejsebureau inden for Aller Leisure koncernen.   

** Online læge ud over 24 timers alarmcentral, så er det nu blevet muligt at tage kontakt til en dansktalende læge på sin ferie, og få udskrevet recepter til et apotek i EU/EØS lande eller få svar på generelle medicinske spørgsmål via mobilen. I kan læse mere om denne service og appen Eyr- læge via mobil.  


Godt at være opmærksom på:

  • Det er et krav, at du er berettiget til ydelser i henhold til Sundhedsloven
  • Du skal være i besiddelse af det blå EU-sygesikringskort ved rejser til EU/EØS lande
  • Har en kronisk/eksisterende sygdom eller lidelse, vil der være tilstande, du evt. ikke er dækket for på din rejse
  • Du har mulighed for at søge forhåndsvurdering hos Gouda for evt. at få dispensation for forbeholdet, eller blot få uddybet hvad du evt. ikke er dækket for
     

Almen information om Det Blå og det Gule kort

Den offentlige rejsesygesikring på det gule kort eksisterer ikke længere, og den rejsende bør i stedet medbringe det blå EU-sygesikringskort til sygdomsbehandling på offentlige behandlingssteder i EU. På nogle offentlige hospitaler i EU vil egenbetaling kunne forekomme.  Det Blå EU-sygesikringkort kan rekvireres gratis her: www.borger.dk

Kulturrejser Europa formidler og rådgiver udelukkende om Gouda Rejseforsikringers produkter. En privat rejseforsikring hos Gouda Rejseforsikring dækker blandt andet 24 timers alarmcentral, Syge-hjemtransport, hvis uheldet er ude, sygeledsagelse, hjemkaldelse, feriekompensation og privatansvar mm.

Det er et krav at du har ret til det gule kort, for at kunne tegne og være dækket af en Gouda rejseforsikring. Er du bosat på Færøerne, Grønland eller på anden vis uden for Danmark, beder vi dig derfor kontakte os eller Gouda for nærmere vejledning.

Kulturrejser Europa modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikringsprodukter.
Vær opmærksom på, at du allerede kan være dækket af en rejse- eller afbestillingsforsikring via fx dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende. Vær dog opmærksom på, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen.

Mere information om Gouda Rejseforsikring

Du kan læse meget mere om Goudas forsikringer på Goudas egen hjemmeside, og er du i tvivl om hvilken forsikring du bør vælge, bør du kontakte Kulturrejser Europa eller Gouda Rejseforsikring.

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt