Skip to main content

REJSER TIL CARIBIEN

Caribien er en drømmedestination, der hvert år tiltrækker et væld af turister med sine kridhvide strande, turkisblå vand og frodige landskaber. Men Caribien er meget mere end blot et postkort-smukt paradis; det er en skattekiste fyldt med kultur, historie og unikke, fantastiske oplevelser, der venter på at blive udforsket. Fra afslapning på de lækre strande til vandreture i regnskoven eller historiske opdagelser i gamle kolonibyer - Caribien har noget for enhver smag.

Derfor skal du rejse til Caribien:

  • Spændende historie og lokal kultur
  • Smukke sandstrande
  • Ø-hop til forskellige øer
  • God stemning og fantastiske oplevelser
  • Dansk rejseleder

Rejser til Caribien med Kulturrejser Europa

Når du rejser til Caribien med Kulturrejser Europa, besøger du den tropiske drøm som en del af et krydstogt. Ruten varierer, men vi besøger oftest følgende øer: Den Dominikanske Republik, St. Thomas og St. Maarten. Nogle gange kan ruten også omfatte San Juan i Puerto Rico, Tortola, De Britiske Jomfruøer, St. Croix, St. Johns, Antigua samt St. Kitts og Nevis.

På krydstogt i Caribien

En rejse til Caribien er en eksplosion af farver, kultur og natur. Men hvilke øer skal man besøge? Her kommer krydstogtet som rejseform ind i billedet. Et krydstogt giver dig nemlig mulighed for at besøge flere af Caribiens mest fascinerende øer på én og samme rejse, uden besværet med at planlægge transport eller skifte hotel.

Nyd skibets luksus og komfort, mens du bliver transporteret fra den ene tropiske perle til den næste. Det er en bekvem og behagelig måde at opleve den store variation, Caribien byder på – fra pulserende byliv til stille, uberørte palmestrande. Og den fascinerende og til tider barske historie.

De Store og De Små Antiller

Caribien består af to 'hovedområder', De Store Antiller og De Små Antiller. En række forskellige øer, der adskiller Det Caribiske Hav og Atlanterhavet.

De Store Antiller er en gruppe af større øer og inkluderer nogle af de mest kendte destinationer i regionen: Cuba, Hispaniola (opdelt i Haiti og Den Dominikanske Republik), Jamaica, Puerto Rico og Caymanøerne. Faktisk udgør disse øer hele 90 pct. af både landområdet og befolkningen i Caribien.

De Små Antiller er en række mindre øer, der strækker sig fra De Store Antiller i nord og fortsætter ned mod Sydamerika. Disse øer omfatter bl.a. de tidligere Dansk Vestindiske Øer, i dag kendt som De Amerikanske Jomfruøer eller blot Vestindien.

Puerto Plata, Den Dominikanske Republik

Kystbyen Puerto Plata, der ligger på nordkysten af Den Dominikanske Republik, er et slaraffenland for naturelskere og eventyrere. Byen og dens omgivelser er kendt for den utrolige naturskønhed med den frodige bjergkæde Cordillera Septentrional, der omkranser området. Det er et fantastisk syn og giver perfekte muligheder for spændende vandreture - et godt supplement til den rene, uforfalskede afslapning, Puerto Platas kridhvide caribiske strande indbyder til.

Kulturhistorie i Puerto Plata

Puerto Plata er også et spændende sted for historieinteresserede. Ikke mindst San Felipe-fortet fra det 16. århundrede, der oprindeligt blev bygget for at beskytte byen mod piratangreb. I dag står detsom et imponerende vidnesbyrd om byens koloniale fortid. Byens arkitektur er også præget af kolonitiden med sine farverige bygninger og charmerende gader.

Aktiviteter i Puerto Plata

I de omkringliggende bjerge kan du opleve storslået og frodig natur på helt nært hold. Et godt alternativ er snorkling ved de nærliggende koralrev. Kulturelle ture i byen og de omkringliggende landsbyer giver desuden mulighed for at blive klogere på lokalbefolkningens traditioner og skikke samt smage på autentisk dominikansk mad, hvor bl.a. krydret kød er en fast bestanddel.

St. Thomas, De Vestindiske Øer

St. Thomas er en af De Amerikanske Jomfruøer, tidligere Dansk Vestindien, der har en fascinerende og spændende historie. Øen er rig på dansk kolonihistorie, hvilket blandt andet ses tydeligt i de mange historiske bygninger og steder. Et af de mest ikoniske er Blackbeard’s Castle – eller Skytsborg – et gammelt vagttårn opført af danskerne i 1679. Tårnet, som er opkaldt efter den berygtede pirat, har en spektakulær udsigt over Charlotte Amalie, hovedstaden på St. Thomas, og trækker lange tråde til øens pirateri- og kolonitid.

Shopping i paradis

Men det er ikke historie det hele – holder du af at shoppe, er St. Thomas (også) et fantastisk sted at være. Øen er kendt for sine toldfri butikker, hvor du kan finde alt fra luksusvarer til unikt, lokale håndværk. Gå på opdagelse i Charlotte Amalies charmerende gader, og besøg de mange butikker, der byder på alt fra smykker og mode til kunst og souvenirs lavet af lokale kunstnere.

Naturen på St. Thomas

Som det er tilfældet på størstedelen af de caribiske øer, skuffer St. Thomas bestemt ikke, når det gælder naturoplevelser. Magens Bay Beach ses ofte rangeret blandt verdens smukkeste strande med sit klare, rolige vand og blødt, kridhvidt sand. Det perfekte sted til en afslappende dag i solen eller en forfriskende svømmetur. Eller hvad med et besøg i Coral World Ocean Park, hvor du kan opleve Caribiens fascinerende marinliv. Her er undervandsobservatorier, hvor du bl.a. kan se koralrevene og de farverige fisk tæt på.

St. Maarten

St. Maarten er endnu en unik caribisk ø, der byder på en fascinerende blanding af kulturer, da øen er delt mellem Holland og Frankrig. Denne kulturelle diversitet er tydelig i alt fra arkitekturen til de forskellige sprog, der tales på øen. På den ene side, den, der har en fortid som en af de hollandske kolonier, er Sint Maarten med et pulserende natteliv, kasinoer og moderne resorts, mens den franske side, Saint-Martin, byder på sofistikerede strandcaféer, fashionable boutiques og en afslappet, europæisk atmosfære. At besøge begge sider af øen giver dig en enestående mulighed for at opleve en harmonisk fusion af hollandsk og fransk kultur midt i Caribien.

Øens strande

Øens hvide strande er noget helt særligt og tiltrækker strandelskere og vandsportsentusiaster fra hele verden. Orient Bay på den franske side er kendt som Caribiens franske riviera og er perfekt til solbadning og vandsport. På den hollandske side ligger ikoniske Maho Beach, hvor flyvemaskinerne kommer faretruende tæt på strandgæsterne, når de lander i den nærliggende Princess Juliana International Airport. Det er en uforglemmelig oplevelse at se flyene lige over hovedet, når man ligger på stranden. Helt lydløst er det dog ikke …

St. Maartens gastronomi

Gastronomien på St. Maarten er en lækker blanding af fransk finesse og caribisk smag. På den franske side kan du nyde gourmetmåltider med friske skaldyr, baguette og udsøgte vine, mens den hollandske side har en lidt mere afslappet stil med indflydelse fra både Europa og Caribien. Det betyder, at du kan nyde alt fra fine dining til lokale delikatesser som Johnny Cakes, friturestegt conch og eksotisk frugtjuice, samtidig med at du oplever en smeltedigel af kulturer og smage.

San Juan, Puerto Rico

San Juan, hovedstaden i Puerto Rico, er en by rig på historie, kultur og naturskønhed. En af de mest iøjnefaldende træk ved San Juan er byens velbevarede koloniale arkitektur. Gamle San Juan, med sine brostensbelagte gader og farverige, koloniale bygninger, er en rejse tilbage i tiden. Her finder du den imponerende El Morro-fæstning, en af de ældste spanske fæstninger i Amerika, som har stået vagt over San Juan-bugten siden det 16. århundrede. El Morro, med sine tykke mure og strategisk placerede kanoner, giver en fascinerende indsigt i byens forsvarshistorie og en spektakulær udsigt over havet.

Kulturen i San Juan

San Juan er også et kulturelt epicenter. Byen har et livligt natteliv fuldt af rytme, og det er nemt at blive revet med af de livlige toner. San Juan er også kendt for sine mange lokale festivaler, hvor du kan opleve traditionelle parader, musikoptrædener og autentiske puertoricanske retter.

Natur i og omkring San Juan

For naturelskere er San Juan det perfekte udgangspunkt for at udforske nogle af Puerto Ricos naturattraktioner. Regnskoven El Yunque ligger blot en kort køretur fra byen. Her kan du vandre gennem frodig skov, bade i vandfald og opleve et imponerende udvalg af flora og fauna. Foretrækker du strand frem for skov, er San Juan omgivet af smukke strande, hvor du kan nyde sol, sand og hav.

Tortola, Jomfruøerne

Tortola er den største af De Britiske Jomfruøer og et sandt paradis for både dykkere og sejlere. Et roligt, azurblåt hav og lette havbriser gør det til et ideelt sted til vandsportsaktiviteter. Nogle af de bedste dykkersteder i Caribien findes netop her, med koralrev og skibsvrag som RMS Rhone, der byder på uforglemmelige undervandsoplevelser.

Tortolas strande

Strandene på Tortola er intet mindre end spektakulære. Cane Garden Bay er en af de mest populære strande, kendt for blødt, kridhvidt sand og roligt, turkisblå vand. Denne smukke, uberørte strand er perfekt til både afslapning og vandsport. Andre smukke strande er f.eks. Smuggler’s Cove og Long Bay Beach.

Tortolas historie

For alle, der er interesseret i øens historie og den lokale kultur, er et besøg i J. R. O’Neal Botanic Gardens et must. De smukke haver ligger i øens hovedstad Road Town og kan fremvise en imponerende samling af tropiske planter, træer og blomster. Gå en tur gennem haverne, og bliv klogere på øens naturskatte.

St. Croix, De Vestindiske Øer

Den største af De Amerikanske Jomfruøer og et skattekammer af historie, smuk natur og kultur. Øens fortid som dansk koloni kan bl.a. opleves gennem en række fascinerende attraktioner, som Christiansted National Historic Site. Her kan du udforske velbevarede bygninger fra det 18. århundrede, herunder Fort Christiansværn, der blev opført af danskerne i 1749. St. Croix er desuden kendt for sine romdestillerier, som f.eks. Cruzan Rum Destillery og Captain Morgan Visitor Center, hvor du kan lære om romproduktionens historie – og selvfølgelig smage på varerne.

Naturen på St. Croix

Naturen på St. Croix er lige så imponerende som øens historie. Buck Island Reef National Monument er et absolut højdepunkt på dykker- og snorkleturen. Det beskyttede område byder på et spektakulært koralrev, som er hjemsted for et utal af farverige fisk og andre havdyr.

Kulturen på St. Croix

St. Croix er også kendt for sin levende lokalkultur, som fejres med en række farverige festivaler og markeder året rundt. Øens største festival, Crucian Christmas Festival, er en fejring fyldt med musik, dans og mad, der tiltrækker besøgende fra nær og fjern. De lokale markeder på St. Croix byder på alt fra friskfanget fisk og tropisk frugt til kunsthåndværk og lokal smykkekunst - og det perfekte sted at købe unikke souvenirs og opleve øens autentiske kultur.

St. John’s, Antigua

St. John’s er hovedstaden på Antigua og fyldt med fantastiske oplevelser for alle. Øen er berømt for sine 365 lækre strande – en for hver dag på året. De smukke strande strækker sig langs øens kystlinje og er en blanding af rolige bugter og livlige strandbarer. Nogle af de mest populære palmestrande er Dickenson Bay og Half Moon Bay, hvor du kan nyde det bløde, hvide sand og det krystalklare vand, der gør Antigua til et strandparadis uden sammenligning.

Antiguas historie

For alle historieinteresserede er et besøg på Nelson’s Dockyard et absolut must. Den historiske flådestation, opkaldt efter admiral Horatio Nelson, kan dateres tilbage til det 18. århundrede og er opført på UNESCOs Verdensarvsliste. Nelson’s Dockyard fungerer både som historisk attraktion og levende museum med restaurerede bygninger, museer og en marina og giver . Her får du et fascinerende indblik i Antiguas maritime historie og samtidig nyde den smukke udsigt over English Harbour.

Aktiviteter på Antigua

St. John’s og Antigua som helhed er også kendt for masser af vandsportsaktiviteter. Øens klare vand og rige marinliv gør det til et ideelt sted til snorkling. Udforsk farverige koralrev, og svøm med tropiske fisk, eller sejl en tur i det krystalklare hav. Windsurfing er også populært her, takket være de åbne kyststrækninger og vinden.

St. Kitts og Nevis

St. Kitts og Nevis er en lille stat bestående af to caribiske øer fyldt med historie, arkitektur, storslået natur og masser af kulturelle oplevelser.

En af de mest betydningsfulde historiske seværdigheder er Brimstone Hill Fortress, der da også er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Det imponerende fort er bygget af afrikanske slaver og britiske soldater i det 17. og 18. århundrede og giver et fascinerende indblik i områdets historie. Fra fortets høje bastioner har du en spektakulær udsigt over havet og den omkringliggende natur, hvilket gør det til et must-see for historieinteresserede og naturelskere.

Naturoplevelser på St. Kitts og Nevis

For alle med hang til eventyr byder St. Kitts på en række naturoplevelser, der er svære at matche. Et af højdepunkterne er vulkanen Mount Liamuiga, som med sine 1.156 meter er øens højeste punkt.

En vandretur til vulkanens krater er en uforglemmelig oplevelse, hvor du passerer gennem frodig regnskov og kan nyde en fantastisk udsigt over øen og det omkringliggende hav. Der er også flere andre smukke vandrestier på både St. Kitts og Nevis, der giver god mulighed for at udforske øernes rige flora og fauna på nært hold.

St. Kitts og Nevis’ kulturelle scene

Den kulturelle scene i St. Kitts og Nevis er lige så mangfoldig som øernes natur. Lokale markeder, som det livlige Basseterre Public Market, byder på en overflod af friske frugter, grøntsager og lokalt håndværk. Her kan du få en smagsprøve på øernes kulinariske specialiteter og købe unikke souvenirs.

Øerne er også kendt for deres mange festivaler, hvoraf den mest kendte er St. Kitts Music Festival. Den årlige begivenhed tiltrækker musikere og besøgende fra hele verden og fejrer den caribiske kultur med en blanding af musik, dansk og festligheder.

Rejs på eventyr i Caribien

En rejse til Caribien, palmestrande, spændende historie og lokal kultur - blandt meget andet - er en oplevelse for livet. Her er tempoet anderledes, strandene lidt hvidere, vandet lidt mere blåt, og de eksotiske drinks bare lidt bedre.

Tag med på en af vores rejser til Caribien, hvor du både oplever et ægte eventyrland og det at være på krydstogt. Nyder en slags ø-hop, hvor du besøger flere caribiske øer på en og samme rejse. Samtidig med at du bliver klogere på både den danske historie og den lokale kultur.

Glæd dig til et caribisk eventyr på St. Thomas, St. Maarten og Puerto Plata, hvor vi sejler ved nogle af de smukkeste caribiske øer, og får ægte caribisk stemning, når vi blandt andet anløber Puerto Planta og st. Maarten. Eller tag på et førsteklasses krydstogt gennem Panamakanalen, hvor du bl.a. kan glæde dig til anløb i Costa Rica. Kulturrejser Europa er med dig hele vejen i form af tryghed på rejsen og en dansktalende rejseleder. Se alle vores rejser til Caribien nedenfor.

Find rejse
Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Førsteklasses krydstogt gennem Panamakanalen

Krydstogt gennem Panamakanalen Anløb i Colombia, Panama, Gran Cayman, Gutamala, Mexico og USA - Lad drømmen om at passere Panamakanalen gå i opfyldelse og kom med os, når vi tager på et eventyrligt krydstogt fra USA til Lat...

18 dage Fra 29.995,- Læs mere om krydstogtet

Krydstogt i Caribien

Krydstogt fra Miami til det tidligere Dansk Vestindien - Oplev Caribien på første klasse - Vores gæster elsker vores krydstogt til Caribien, og det kan vi godt forstå. Der er nemlig tænkt på det hele på denne sejlads til paradis. Forude...

10 dage Fra 25.995,- Læs mere