Rejseleder - Lonnie Christensen
Som helt ung rejste Lonnie Christensen til Mallorca og gik på Spies’ guideskole. Efter et par år på Costa del Sol, Kreta og Mallorca – hvor hun bl.a. lærte spansk – tog hun tilbage til Danmark, hvor hun blev gift og fik børn.
Undervejs uddannede hun sig til advokatsekretær, men havde hele tiden en udlængsel. Da børnene var teenagere, og Lonnie var blevet alene, greb hun chancen og solgte sit hus i Danmark, og flyttede ned til sit hus i Spanien. Hurtigt fik hun job som områdechef for Simons Charterkompagni, hvor hun var chef for alle guiderne i de spansktalende lande samt på Kreta. Derefter blev Lonnie områdechef hos Rejsekongen, hvor hun grundlagde og ledede deres rejselederskole i Prag samtidig med, at hun var chef for alle firmaets guider.
I år 2000 valgte Lonnie at lægge rejsebranchen på hylden for en stund. I stedet stiftede hun et advokatkontor på Costa del Sol i samarbejde med en spansk advokat. I 2008 trak Danmark igen, da Lonnie skulle være mormor. oggerne ville bo tættere på familien.
Siden har hun været ansat som HR-Manager i et privat dansk firma - i dag på halv tid - og da Lonnie passer dette job via computer og telefon, har det været muligt igen at flytte til Spanien, hvor hun bruger den anden halvdel af sin arbejdstid på at arbejde for Kulturrejser Europa. ”Så heldig er jeg”, som hun siger.
Du kan møde Lonnie på vores rejser til: Andalusien.