Dag 1: Fly til Lissabon. Tomar (A)
Velkommen til Portugal. Vi sætter kursen mod nord og kører til Tomar, hvor vi indkvarteres på et hotel i centrum. Middag på restaurant i gåafstand fra vores hotel.
Dag 2: Tomar, vingårdsbesøg og til Braga (M,A)
Maleriske Tomar - Tempelriddernes by! Tomars historie kan føres tilbage til middelalderen, hvorfra mange fine bygningsværker stadig er velbevaret deriblandt Tempelriddernes kirke- og klosterkompleks Convento de Cristo, som ligger højt på en klippetop. Klostret kom på UNESCOs Verdenskulturarvsliste tilbage i 1986. Vi oplever klosteret, Tomar by og synagogen (såfremt den har åben) under vores ophold i Tomar. Entréer er ikke inkluderet og betales direkte.
Minho er Portugals nordligste provins, er kendt for sine smukke historiske byer, betagende landskaber og ikke mindst grønne vin, ”vinho verde”, som er en ung og let perlende vin. Hvor portvine kun må produceres i Douro-regionen, gælder det samme for vinho verde, som kun må produceres i Minho-regionen. Vi besøger et af de små vinhuse og får en rundvisning og smager vinen på vejen til Braga.

Billede: Tomar, Convento de Cristo og vin.
De næste dage skal vi bo i Braga, som er en by med et skønt mix af nyt og gammelt. Vi går en tur i byen og oplever den smukke by med de prægtige bygninger. Indkvartering og middag på hotellet.
Dag 3: Guimarães (M,F)
Guimarães historiske UNESCO-bevarede centrum er både smukt og hyggeligt med maleriske pladser - omringet af nydelige gamle palæer med traditionelle træ-balkoner. Vi er på bytur i Portugals tidligste hovedstad, som betragtes som Portugals vugge. Det er her det nationen Portugal blev til. Det er muligt at opleve middelalderborgen og São Miguel-kappelet, hvor Portugals nyere historie begyndte med Portugals første konge, Alfonso Henriques. Entré betales direkte. Vi spiser frokost i Guimarães på en lokal restaurant. Sidst på eftermiddagen er du tilbage i Braga, hvor aftenen er på egen hånd.

Billede: Guimarães.
Dag 4: Citania de Briteiros og Bom Jesus de Braga (M,F)
I dag besøger vi Nordportugals største arkæologiske område, Citania de Briteiros, der er - smukt beliggende med ruiner efter små, runde huse fra bronzealderen. Entré er inkluderet.

Billede: Braga, udsigt fra Bom Jesus de Monte.
Dag 5: Nationalparken Peneda-Gerês (M,F)
Glæd dig til en dag med mange oplevelser med i en af Portugals overdådige naturskatte. Det autentiske Nordportugal. Her vender pittoreske landsbyer, vilde heste, granitklipper og betagende landskabet. Her leves livet, som der er blevet i generationer i Portugals eneste officielle nationalpark, Peneda-Gerês, lige ved grænselandet til Spanien. Du får smuk og uberørt natur med bjerge, dale og søer, der betager ved første øjekast ligesom de hyggelige landsbyer som Soajo og Lindoso, hvor vi oplever en helt speciel byggestil med granithuse i to etager og kornmagasiner.

Billede: Nationalparken Peneda-Gerês.
Dag 6: Porto, Palacio da Bolsa og portvin. (M,A)
Pragtfulde Porto, Portugals andenstørste by er beliggende ud til Atlanterhavskysten ved Douro-flodens udløb. Vi skal på bytur i området omkring floden og runder blandt andet banegården São Bento, hvis kakkel-udsmykning i forhallen er imponerende. Du kommer også til det historiske flodkvarter Ribeira (UNESCO) med de små skæve huse med flagrende vasketøj, stejle gader og gamle palæer. Fra Ribeira er der en fantastisk udsigt til et par af de kendte broer og portvinshusene. Her er meget charmerede, og de senere års byfornyelse har virkelig forskønnet området.
Historisk har og er Porto en vigtig handelsby, hvilket du blandt andet oplever i den tidligere børsbygning, Palacio da Bolsa (entré inkluderet). Her får du en rundvisning i det guld-udsmykkede arabiske værelse, som hensætter tankerne til et eventyr fra 1001’s nats eventyr. Eftermiddagen er fri til selv at gå på opdagelse i Porto.
Porto og portvin er synonymt med hinanden. Intet besøg i ”Portvinens hovedstad” er komplet uden portvin og sidst på eftermiddagen besøger vi et af de kendte portvinshusene beliggende i Vila Nova de Gaia på den sydlige flodbred. Her ligger vinhusene som perler på en snor. Du får en rundvisning og smagning og indføres naturligvis i, hvordan portvinen produceres og lagers og hvorfor så mange portvinhuse har engelske navne. Tidlig middag på restaurant i Portos historiske flodkdvarter.

Billede: Porto og portvin.
Dag 7: Coimbra med fado-aften (M,A)
Coimbra, endnu en tidligere portugisisk hovedstad, har præget portugisisk politik og kultur samt været en vigtig aktør i handels- og uddannelseslivet og er blandt andet kendt for sit universitet, som er landet ældste. Vi går en tur i den historiske del af byen og på universitetsområdet. Om eftermiddagen har du fri på egen hånd til at opleve Coimbra.

Billede: Universitet i Coimbra og Fado-guitarer.
Om aftenen skal vi til en autentisk Coimbra fado-aften med middag og underholdning. Coimbra-fado er som altid opført af mænd iført sort kappe modsat den traditionelle fado fra Lissabon, hvor også kvinder synger for.
Dag 8: Óbidos og Belém til Lissabon (M, A)
Óbidos er en ualmindelig charmerende middelalderby med labyrintagtige brostensbelagte gader, hvide huse og blomsterne bougainvilleaer. Den gamle bydel ligger på en bakketop, så man forstår nemt hvorfor borgen Castelo de Obidos og bymur ligger her.
Om eftermiddagen besøger vi bydelen Belém i Lissabon. En hyggelig og historisk forstad. Bydelens rigdom og historie er tæt knyttet til de opdagelsesrejsende – de portugisiske søfarere. Vi ser storslåede bygningsværker som Jeronimuskirken, der er bygget i den karakteristiske manuelinske byggestil, Belém tårnet - og monumentet, der hylder landets store opdagelsesrejsende (Henrik Søfareren med flere).
Ankomst til vores hotel i Lissabon sidst på eftermiddagen, hvor vi indkvarteres i det historiske centrum,
Om aftenen spadserer vi sammen gennem Lissabons gader til en restaurant i gåafstand fra hotellet, hvor vi spiser middag.
Dag 9: Lissabon med kaffe og kage. Fado-aften (M)
Portugals fortryllende hovedstad er skønt beliggende ved Tejo-flodens udløb i Atlanterhavet omgivet af syv høje. I dag skal vi på byvandring i det historiske centrum. Turen bringer os til det mondæne kvarter omkring den kendte boulevard Avenida de Liberdade med de skyggefulde træer og de store centrale pladser i Baixa-kvarteret; Rossio, Restauradores og Comerico. Vi hører om den store jordskælv i 1755 og genopbygningen af byen med Pombal i spidsen. Vi ser de gule sporvogne rasle forbi, oplever gade-elevatoren, og nyder de kakkel-beklædte huse. Undervejs smager vi Portugals mest berømte kage; Pastel de Nata med en kop kaffe til. Vores byvandring slutter omkring frokosttid i byen.
Eftermiddagen er fri til egne oplevelser. Der er utallige muligheder for oplevelser i Lissabon alt efter interesse. Gå på opdagelse i Alfama eller Mouria. Besøg en af byens syv høje med skønne udsigtspunkter, prøv en sporvognstur, besøg markedet eller besøg et af byens museer.
Aftenen tilbringer vi i Alfama-kvarteret, hvor vi skal nyde endnu en stemningsfuld aften med middag og fado i et af de traditionelle fado-huse. Netop i Lissabon er et af de steder, hvor fado igen er blevet populær, og har fået en opblomstring efter at have været dømt ude i årerne efter revolutionen. Især den yngre generation er interesseret i deres nationale musikrødder, som også er optaget på Unescos verdensarvsliste. Vi spadserer frem og tilbage til restauranten.

Billede: Lissabons gule sporvogne.
Dag 10: Hjemrejse (M)
Check ud fra hotellet, som opbevarer vores bagage indtil midt på eftermiddagen, hvor vi kører mod lufthavnen og hjemrejse.
Forbehold for ændringer i programmet.