Skip to main content

Coimbra

I Midtportugal ligger en af Portugals ældste byer, Coimbra. Byen er smukt beliggende ved Rio Mondego og den gamle bymidte rejser sig fra floden op på bjergsiden. 

Coimbras historie 

Coimbra, har en lang og dramatisk historie. De muslimske mauere herskede i 300 år indtil Portugals første konge, Afonso Henriques, eroberede Coimbra og gjorde byen til hovedstad i 100 år. Nogle af Coimbras vigtigste monumenter stammer fra denne tid blandt anden katedralen og Santa Cruz klostret. 

Coimbra, Portugal

Coimbra universitet

 Coimbras universitet blev grundlagt i 1200 tallet og ligger smukt placeret i den gamle bydel omgivet af gamle kirker og smalle gader og med en strålende udsigt over floden. Hovedbygningen finder du i det gamle kongepalads og universitetet er stadig en aktiv institution med syv fakulteter.  Der er en hel særlig stemning på universitetsområdet og byen, hvor du kan møde studerende i de karakteristiske sorte kapper. En af topattraktionerne i Coimbra er det fascinerende barokbibliotek fra 1700-tallet (entré og tidsbestilling kræves), som huser 250.000 bøger og er rigt udsmykket. 

Inês og Pedro - kærlighed i Coimbra   

Det var forbudt kærlighed og et ægte drama, der udspillede sig i Coimbra i middelalderen, hvor den portugisiske kronsprins Dom Pedros elskede Inês blev myrdet i haven på Quinta das Lagrimas på ordre fra kongen (altså kronsprinsen far!). Et politisk magtspil.  For at gøre en lang og komplicerede historie kort, så skabte det en del uro med krig, hævn, Inês, der bliver dronning efter sin død og ikke mindst en kærlighedshistorie, der bliver en legende i portugisisk historie og litteratur.  

Du kan selv opleve Coimbra på vores rejser På opdagelse i Portugal og Klassiske Portugal

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt