Flodkrydstogt på Douro-floden
Eksklusivt flodkrydstogt på Douro-floden med all inclusive
Der er fortryllende smukt i Douro dalen og fuldstændig magisk på floden. Gang på gang kniber man sig selv i armen, når man bliver i tvivl, om det er drøm eller virkelighed, når det fortryllende landskab langsomt glider forbi.
Sejl med en uge på Douro-floden i Portugal
Vores flodkrydstogt starter og slutter i portvinens hovedstad Porto. Alle udflugter er inkluderet. Følg med til charmerende byer langs floden, vin- og portvinssmagning, gamle middelalderbyer og på let vandring i vinmarkerne. Naturligvis i godt selskab med andre rejsende og den dansktalende rejseleder. Livet ombord på vores moderne flodkrydstogtskib byder på skøn forplejning, høj service, komfort, tid til afslapning og endeløse panoramaudsigter.
Derfor skal du rejse med os på flodkrydstogt på Douro-floden:
- Syv nætter på 4* flodkrydstogtskib med all inclusive ombord
- Alle udflugter inkluderet inkl. vinsmagning i Porto og Douro
- Historiske Porto og betagende landskaber i Douro
- Dansktalende rejseleder
Portvin i Porto og Douro-floden
Prægtige Porto og Douro-floden hører sammen! Geografisk, kulturelt og historisk. Porto er smukt beliggende ved flodudmundingen af Douro til Atlanterhavet. Traditionelt har floden flyttet fragt og folk til Porto, hvorfra det blev udskibet og handlet til resten af verden.
Det sendte til gengæld pragt og rigdom til Porto, som vi også ser spor af i arkitekturen, de store pladser, de storslåede bygningsværker og prangende kirker. Kvarteret omkring floden er malerisk med en livlig atmosfære og en skøn udsigt til portvinshusene, der ligger som perler på en snor på den sydlige flodbred.
På vores bytur besøger vi et af de kendte vinhuse til rundvisning og portvinssmagning. Det lokale grønt- og fiskemarked samt velhaverkvarteret er også på programmet.
Douro – Portugals vinhjerte – smukkere end et postkort
Douro-dalen er den ideelle dal. Klimaet med hede somre med masser af sol, kolde vintre, vandforsyning og beliggenheden godt afskærmet fra Atlanterhavet byder på optimale betingelser for vindyrkning.
Det er her, druerne til Portugals signaturvin, portvinen, produceres sammen med druer til skønne rød- og hvidvine. Vinmarkerne snor sig på rad og rækker og på kryds og tværs af dalskråningerne, der fører ned mod Douro-floden og danner et smukt mosaik-landskab. De tilplantede vinterrasser fortæller en unik historie om stolte familiekrøniker, hundreder af års hårdt arbejde og skønne vine.
Vingårdsbesøg i Douro og let vandring
Vi besøger et af regionens kendte quintas – vingårde. Vi lærer om vinens historie, ser hvordan den produceres og smager naturligvis de gyldne dråber. I området omkring Pinhão kommer vi helt tæt på, når vi på en let vandring går ned gennem vinmarkerne og nyder det betagende landskab, som også inkluderer ældgamle oliven-, appelsin- og mandeltræer.
Pinhão, Peso do Régua og Lamego
Vores udflugtsprogram byder på en række portugisiske perler. Vi besøger billedskønne Pinhão og Peso do Régua, der er idyllisk beliggende ved flodbredden i hjertet af portvinsdistriktet samt pilgrimstrappen i Lamego med de smukke kakler.
Vi tager også på besøg i de to gamle middelalderbyer Castelo Rodrigo og Marialva.
Flodkrydstogtskibet MS Infante Don Henrique
Du indlogeres på det firestjernede skib MS Infante Don Henrique, hvor komfort og afslappende omgivelser kendetegner opholdet ombord. I rejsens pris er inkluderet helpension med drikkevarer, som serveres i skibets restaurant. Skibets øvrige gode faciliteter tæller bl.a. loungeområde og soldæk med liggestole og swimmingpool. Vi sejler med det franske rederi CroisiEurope, som er førende indenfor flodsejllads i Europa.
Vi anbefaler hurtig bestilling for at følge med Kulturrejser Europa på flodkrydstogt på Douro-floden.
Dette er en meget populær rejse!
Kort dagsprogram for flodkrydstogtet på Douro-floden:
Dag 1: Fly til Lissabon. Óbidos og kørsel til Porto. Indkvartering på skib (F,A)
Dag 2: Sightseeing i Porto med markedsbesøg og portvinshus med smagning (M,F,A)
Dag 3: Gåtur. Sejlads mod Douro-dalen. Ankomst Peso do Régua (M,F,A)
Dag 4: Sightseeing i Dourodalens betagende landskaber. Vingårdsbesøg og smagning (M,F,A)
Dag 5: Middelalderbyerne Castelo Rodrigo og Marialva (M,F,A)
Dag 6: Sejlads. Vandring i vinmarker. Gallamiddag (M,F,A)
Dag 7: Lamego. Sejllads til Porto (M,F,A)
Dag 8: Kørsel til Lissabon. Hjemrejse (M)
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Programmets tidsangivelser og havneanløb er forbehold for ændringer. Vandstand og strømforholdene på Douro-floden varierer og vi tager derfor forbehold for ændringer i sejlplanen og programmet.