Skip to main content

Andorra – En glemt perle i Pyrenæerne

alt om Andorra

I Pyrenæerne ligger en perle af et meget lille land, Andorra, som grænser op imod Frankrig imod nord og Spanien imod syd. Andorra har en lang og fascinerende historie bag sig.

Andorras kultur og historie

Der findes arkæologiske beviser for, at området var beboet allerede i neolistisk tid, men i nyere tid er Andorra kendt som et land, der, ifølge sagnet, skulle være blevet grundlagt af Karl den Store. Selvom Andorra opnåede selvstændighed i 1278, var landet fra 1282 til 1993 et delt fyrstedømme mellem Frankrig og Spanien.

Siden den første forfatning blev vedtaget i 1993, har Andorra dog været en parlamentarisk republik. Samme år blev Andorra medlem af FN og Europarådet, hvilket gav landet kontakt til de øvrige europæiske lande. Andorra var i mange år isoleret fra resten af Europa og uden tilknytning til andre lande end Frankrig og Spanien. Turismens indtog har hjulpet landet til yderligere at blive en del af Europa. Officielt har Andorra størst tilknytning til Catalonien (sprog og kultur). Catalansk er det officielle sprog, men befolkningen taler både fransk og spansk.

Naturskøn

Andorras største seværdighed må siges at være landet i sig selv. Lilleputstaten har en charme ud over det sædvanlige. Kulturelt er Andorra et lille stykke af Catalonien, men naturscenerierne er ganske enkelt ubeskrivelige. Andorra har noget af den mest dramatiske men samtidig mest fascinerende natur i hele Pyrenæerne. Naturscenerierne minder gevaldigt om dem, vi kender fra storfilmene om ”Ringenes Herre”.

Landskabet er præget af høje bjerge og dybe dale, hvor floder strømmer smukt i det billedskønne landskab. Andorra ligger et godt stykke over havoverfladen, og derfor bliver det besøgt af mange skisportselskere, som kan nyde godt af de gode forhold i det højt beliggende land. Andorra er dog meget mere end en skidestination, og indgår ofte i en eller flere af etaperne under cykelløbet Tour de France.

Som nævnt ligger Andorra højt. Faktisk kan Andorra bryste sig af at have Europas højest beliggende hovedstad, Andorra la Vella, der ligger 1.023 meter over havet. Andorra la Vella betyder "gamle Andorra" og er en unik og hyggelig hovedstad. Andorra er ikke medlem af EU, hvorfor landet også er kendt som et shoppingmekka. På trods af landets størrelser er der mere end 2.000 butikker, hvor turisterne kan købe toldfrie varer med sig hjem.

Kulturrejser Europa har lige nu ingen rejser til Andorra, men nedenfor kan du se vores rejser til nabolandene Frankrig og Spanien.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt