Dag 1: Christianshavn – Rødvig (F,A)
Vi mødes om morgenen på skibets faste kajplads på Christianshavn. Efter at være kommet ombord og blevet introduceret til rejselederen, skibet og personalet sejler vi roligt ud gennem kanalerne og hovedstadens vandveje.
Når vi rammer Øresund, sætter vi sejlene, og sejler sydover med kig til byen inde på land. En helt særlig oplevelse på dette togt er naturligvis, når vi passerer Øresundsbroen i det travle sund mellem Kattegat og Østersøen.

Billede: Christianshavns kanal.
Historierne doseres, mens vi passerer navnkundige og historiske knudepunkter, inden søen åbner sig lidt mere, når Amagers kyst ligger bag os. Nyd stemningen på dækket og lad dig forføre af havets små bevægelser, mens du nyder synet af de smukke kyster.
Skibets personale sørger for en let kold frokost på vejen mod Rødvig på Stevns. Inden vi ankommer her, passerer vi Stevnsfortet og Stevns Klint, som har sat sine aftryk i historien på forskellig vis.

Billede: Stevns Klint.
Ved ankomst skal vi gå ca. 300 m, til vi ankommer til Kridthuset, hvor vi overnatter. Samlet går vi til Rødvig Kro, hvor vi indtager en 2-retters menu i den smukke gamle bygning.
Dag 2: Rødvig – Stege (M,F,A)
Efter morgenmaden går vi til havnen, hvor Mira ligger. Turen går sydover med kig til de sydsjællandske kyster Stege, som er dagens destination. Vi passerer næsset ved Jungshoved, der spillede en rolle under Svenskekrigene, og hvor en særlig hr. Gønge spillede en central rolle i datidens "modstandsbevægelse", de oprørske snaphaner.
Kysterne i dette område af Danmark er ikke så ofte besøgt, men her er smukt, og det nydes bedst fra dækket i godt selskab.
Vi ankommer til Stege om eftermiddagen, som er Møns hovedby og en af landets ældste købstæder. Vi samler det nødvendige sammen til vores overnatning og går ca. 500 m. til byens kendteste hotel, Residens Møn, hvor vi indlogeres.
Vi tager på en kortere byvandring i den smukke by, inden der serveres aftensmad på hotellet.
Dag 3: Stege til Klintholm Havn (M,F,A)
Mange betragter Møn som en af de allersmukkeste øer i kongeriget, og dagens sejlads tager os halvvejs rundt. Vi sejler med uret rundt og passerer bl.a. den lille ø Nyord, der er forbundet til Møn med en smal bro. Vi sejler tæt på, og kan se den lille by, der fremstår som et helt fantastisk frilandsmuseum med sine stråtækte huse, en gammel landhandel og en lille havn.
Rundt om det nordligste punkt går det sydover igen og ud Østersøen, hvor vi snart ankommer til Ulvshale, som er det fineste strandområde på øen. Herefter venter det mest spektakulære syn, Klinten, som er de stejle kalkstensskrænter, som øen er så berømt for. Stemningen bliver næsten sydlandsk, når havet ud for klinten changerer i lysegrønne og turkisblå nuancer på grund af kridt af kridten i havet og den lyse havbund.

Billede: Møns Klint.
Klintholm Havn er vores mål, hvor vi ankommer om eftermiddagen. En skøn lille havn med afslappet og rolig stemning. Hvis der er tid, er det værd at spadserer en tur og evt. drikke en kop kaffe eller et godt glas vin på een af de lokale caféer.
Fra Klintholm bliver vi kørt op til ”højlandet”, hvor vores hotel Liselund Ny Slot ligger smukt inde i den store park. Inde i parken vandrer vi en kort tur for dem, som har lyst, inden vi spiser aftensmad i de meget smukke omgivelser.

Billede: Klintholm Havn.
Dag 4: Klintholm Havn til Præstø (M,F,A)
Efter at have spist morgenmad bliver vi kørt tilbage til skibet i Klintholm. I dag skal vi tilbage til fastlandet, idet destinationen er Kalvehave. Undervejs stifter vi bekendtskab med nogle af Møns naboøer.
Vi sejler gennem Grønsund, hvor vi først kommer forbi dæmningen til Bogø og dernæst har Bogø til styrbord og Falster og Stubbekøbing til bagbord, inden vi sejler under Farøbroen både på syd- og nordsiden af Farø på vejen mod vores destination, som ligger ved en anden bro, Dronning Alexandrines Bro, der forbinder Sjælland og Møn.
Vi lægger til i den lille havn i Kalvehave, og får både lidt ældre og nyere historie herfra, inden vi kører til vores næste overnatningssted.

Billede: Sommerfugl i sandet og Farøbroen.
Fra Kalvehave skal vi til Stavreby, som ligger på Jungshoved-næsset. Her skal vi bo på Jungshoved præstegaard – og på en nabogård. Præstegården er centrum for vores besøg, og det er også her, vi spiser aftensmad senere.
Omgivelserne er helt unikke og fortællingen om præstegården og, hvordan den i dag er blevet et populært bed & breakfast, er interessant. Historien indeholder flere overraskelser, som man kan glæde sig til. Bestyreren tager os herefter med på en kort tur rundt på området inden aftensmaden.
Dag 5: Hjemrejse (M)
Vi står op i ro og mag og indtager morgenmaden på præstegården, inden vi bliver hentet af en bus og kører tilbage mod København. Undervejs sætter vi vores medrejsende af efter en fantastisk uge til vands og til lands.