Krydstogt TIL DE NORSKE FJORDE
Oplev de smukke norske fjorde på krydstogt fra Amsterdam
Vi gentager succesen med krydstogt i de norske fjorde. Kom med på dette 10 dages krydstogt hvor bl.a. besøger Geiranger, Flåm og Kristiansand med Jewel of the Seas.
Derfor skal du rejse med os på krydstogt til Norge:
- Inkluderer byvandringer i de byer vi besøger
- Udflugt i Geiranger
- 4* krydstogtskib
- Inkluderer helpension og drikkepenge ombord
- Dansktalende rejseleder under hele rejsen
KRYDSTOGT TIL NORGE
Oplev de smukke norske fjorde når vi stævner ud fra kanalbyen Amsterdam på dette 10 dages krydstogt med Jewel Of the Seas. Hvor end man kigger, bliver man mødt af smukke og fascinerende naturscenarier og stilhed fra de dybe fjorde med de høje fjelde.
Vi anløber fire af Norges allermest charmerende kystbyer. I selskab med vores dansktalende rejseleder venter der store oplevelser hos vores nabo mod nord, når vi kommer tæt på de hyggelige byers historie og nyder udsigten over de smukke fjorde og majestætiske fjelde.
Geirangerfjorden
Et must for mange, er at sejle gennem fjorden og ind til Geiranger. Sejler du med i 2020, så kan du glæde dig til at opleve den smukke norske natur, der endnu engang viser sig på fornemmeste vis, når vi sejler ind i Geirangerfjord - en naturoplevelse udover det sædvanlige. Her inkluderer vi et besøg ved Dalsnibba, hvor du får en majestætisk udsigt.
Kristiansand
Fra det nordlige Norge med bjerge og vandfald, sejler vi nu stille sydpå langs Norges østkyst, hvor vi bliver budt velkommen af den ægte skærgårdsstemning i Kristiansand og byens mange kulturtilbud. Kristiansand, der er grundlagt af danske kong Christian IV i 1641, er en af Norges mest aktive kulturbyer og er blandt andet kendt for de sammenhængende træhuse.
Krydstogt med Kulturrejser Europa
Deltager du på et krydstogt med Kulturrejser Europa, er programmets inkluderede udflugter eller mulige tilkøb altid arrangeret specielt til vores gruppe. Det betyder, at vi sammen med rejselederen har håndplukket spændende oplevelser i land, som ikke har noget med rederiet at gøre.
Kort dagsprogram for 2022:
Dag 1: Ombordstigning i Amsterdam, afsejling kl. 17.00 (F,A)
Dag 2: På havet (M,F,A)
Dag 3: Olden, byvandring (M,F,A)
Dag 4: Flåm (M,F,A)
Dag 5: Geiranger, udflugt til Dalsnibba (M,F,A)
Dag 6: Ålesund, byvandring (M,F,A)
Dag 7: På havet (M,F,A)
Dag 8: Kristiansand, byvandring (M,F,A)
Dag 9: På havet (M,F,A)
Dag 10: Ankomst Amsterdam (M)
M = Morgenmad, F = Frokost, A = Aftensmad
Programmets tidsangivelser og havneanløb er med forbehold for ændringer
Information omkring byvandringer, tid på egen hånd og måltider
På anløbsdage uden arrangerede udflugter, hvor der kræves transport fra skibet til bycentrum, er den eventuelle udgift ikke inkluderet og derfor på egen regning. Dette er også gældende såfremt rejselederen tilbyder gratis byvandringer/orienteringsture uden for det fastlagte program.
De måltider, der er angivet under det korte dagsprogram, omfatter måltider ombord på skibet, hvor vi har helpension inkluderet. Øvrige måltider på land vil være på egen bekostning, medmindre andet fremgår af dagsprogrammet.