Skip to main content

Middelhavsmyten Korsika

Pris fra:
11.995,-
Dage:8
Bestil rejse

Rundrejse på Korsika - Skønhedens ø

Der findes næppe en ø i Middelhavet omgærdet af så mange myter som Korsika, og rejsen vil bestemt be- og afkræfte nogle af disse. Vi letter låget på den korsikanske skattekiste, og oplever ”skønhedens ø”, hvor stoltheden er stor, sjælen er utæmmet, og naturen er vild og smuk.

På denne rundrejse veksler vi mellem besøg i byerne – store som små – og oplevelser i en natur så mangfoldig, at man forundres. Vi besøger Napoleon Bonapartes fødeby Ajaccio, der er øens hovedstad, samt byen der siges at indeholde den korsikanske folkesjæl, Corte, midt i bjergene midt på øen. Naturen vil hver dag vise sig fra en ny side, og spektakulært bliver det. Nyd den smukke sejltur ved Porto, og den vilde, barske og betagende natur, når vi rejser helt op på den norlige spids Cap Corse. Du har også tid på egen hånd til at gå på opdagelse i den korsikanske kludetæppe – der har sit helt eget unikke mønster.

Derfor skal du rejse med os til Korsika:

  • Du oplever det billedskønne Korsika, bl.a. Cap Corse
  • De betagende landsbyer i Balagne
  • Hovedbyen Ajaccio og kulturbyen Corte
  • Vinsmagning
  • Dansktalende rejseleder

Kort dagsprogram for Middelhavsmyten Korsika:

Dag 1: Ankomst til Bastia. Byrundtur i Corte. Middag. (A)
Dag 2: Kørsel til Ajaccio. Guidet byrundtur i Ajaccio. (M)
Dag 3: Fridag på egen hånd i Ajaccio, og vinsmagning (M)
Dag 4: Sejltur ved Porto, Callanque de Piana. Check in i Calvi. (M,F)
Dag 5: Byrundtur i Calvi. Frokost. Landsbyerne i Balagne (M,F)
Dag 6: Kørsel til Bastia. Byrundtur i Bastia. (M)
Dag 7: Udflugt til Cap Corse. Afskedsmiddag (M,A)
Dag 8: Afrejse fra Bastia. Hjemrejse (M)

M = Morgenmad   F = Frokost   A = Aftensmad

Vi tager forbehold for, at der kan forekomme ændringer i rejsens program grundet lokale forhold.

Flere af de byer vi besøger er ikke særligt egnede for gangbesværede, hvorfor du vil få mest ud af rejsen, hvis du er almindeligt godt gående.

Søg rejse

Vælg kun det, som du synes er vigtigt

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Bastia. Byrundtur i Corte. Middag. (A)

Vi ankommer til Korsika om formiddagen, og bliver mødt i lufthavnen i Bastia af vores chauffør. Herfra går turen ind midt på øen og de smukke landskaber kommer os i møde. Turen til Corte er lidt over 50 km, og vi bliver fra starten forkælet af øens skønhed. Corte betegnes som den mest korsikanske by af dem alle trods sin beskedne størrelse. Byen har en fortid som hovedstad, da øen i 1700-tallet blev selvstændig. Byens universitet er en stor del af byens nerve i dag, og de ca. 4.000 studerende fylder godt blandt byens 7.500 indbyggere. Vi tager en byrundtur i Corte og har tid på egen hånd inden vi tager til hotellet i byens udkant.

Aftensmaden får vi serveret på hotellet.

Bjergbyen Corte - Korsikas hjerte
Billede: Bjergbyen Corte - Korsikas hjerte.

Dag 2: Kørsel til Ajaccio. Guidet byrundtur i Ajaccio. (M)

Fra den tidligere hovedstad Corte skal vi køre mod den nuværende hovedby, Ajaccio, der også er Korsikas største by med sine 62.000 indbyggere. De betagende landskaber er med os fra dagens start, og for den naturbegejstrede er der mange højdepunkter. Et af dem er turen over Vizzavoma-passet, der går gennem smukke skove omkranset af høje bjerge. Passet markerer også grænsen mellem Haute-Corse og Corse-du-Sud, øens to regioner. Efter passet oplever vi at området bliver mere og mere frodigt og opdyrket jo tættere vi kommer på Ajaccio.

Ved ankomsten til Ajaccio kører vi en lille omvej og får en orienterende busrundtur inden vi begiver os ud på en byvandring med rejselederen efter vores check in på hotellet. Herefter har vi resten af dagen og aftenen på egen hånd. For de museumsinteresserede er det værd at notere sig, at Napoleons fødehjem er lukket om mandagen, hvorfor man med fordel kan aflægge museet et besøg i dag.

Ajaccio på Korsika
Billede: Livlige Ajaccio rummer det hele.

Dag 3: Fridag på egen hånd i Ajaccio. Vinsmagning (M)

Dagen har vi i det store og hele på egen hånd og der er masser at se på i den travleste by på øen. Der er et stort udvalg af cafeer og restauranter tæt ved havnepromenaden, hvis man ønsker en stille og rolig dag. Har man mod på flere kulturelle oplevelser har den gamle bydel en hel del at byde på af smukke bygningsværker og nogle spændende museer. Her kan Fesch museet anbefales, der har en af de største samlinger af de italienske renæssance malere.

Senere på eftermiddagen tager vi til vinsmagning på en gård i udkanten af Ajaccio. Her får vi lidt smagsprøver på, hvad de korsikanske vinbønder formår.

Tilbage i Ajaccio er tiden vores egen og byen er et fortrinligt sted at kigge dybt i de korsikanske kødgryder.

Dag 4: Sejltur ved Porto, Calanque de Piana. Check in i Calvi. (M,F)

Vores rundtur på Korsika fortsætter efter morgenmaden, hvor vi skal nordpå. Vi kører mod Callanque de Piana, der er et af de mest spektakulære landskaber man kan finde på øen. De røde klippeformationer, der ligger tæt ved kysten, har et helt specielt skær over sig. Klipperne strækker sig ud i havet og giver et virkelig magisk landskab. Sammen med havnebyen Porto, hvor vi tager på en sejltur ud for den vestlige kyst på Korsika, er Callanque de Piana optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Calanque de Piana på Korsika
Billede: De røde klippeformationer Calanque de Piana.

Efter bådturen spiser vi en lokal frokost inden turen gennem endnu flere betagende landskaber tager os vejen op til den nordøstlige hovedby Calvi, hvor vi har vores hotel tæt på centrum.

Vi har aftenen på egen hånd i den hyggelige havneby.

Dag 5: Byrundtur i Calvi. Frokost. Landsbyerne i Balagne (M,F)

Sammen med rejselederen tager vi på en byrundtur i Calvi. Byens vartegn er det gamle Cittadel, der har været omdrejningspunkt for mange af fortællingerne om byen, der i mere end 500 år var under genovesisk styre. Vi besøger fæstningen og hører den interessante historie – sand eller ej – om at Calvi også er Columbus fødeby.

Herefter kører vi ud i det nærliggende landskab og kigger på nogle af de meget charmerende landsbyer som området Balagne er så kendt for. Her stopper vi også og indtager en frokost sammen.

Sen eftermiddag er vi tilbage i Calvi og kan slappe af resten af dagen.

Calvi på Korsika
Billede: Calvi.

Dag 6: Kørsel til Bastia. Byrundtur i Bastia. (M)

Vi tager afsked med Calvi og kører tværs over øen og nordpå til Bastia. Her emmer det af rigtig by med masser af liv, markeder og forretninger. Vi tager på en byrundtur omkring fæstningen og den gamle charmerende fiskerhavn inden vi tager til vores hotel.

Resten af dagen er til fri afbenyttelse, og mulighederne for at få nogle ekstra oplevelser med er gode. Fra hotellet har vi blot 10-15 min gang til Bastias centrum, og ønsker man at shoppe, spise eller blot se på livets gang fra en vinbar, så er det alt sammen lige i nærheden.  

Byen Bastia på det nordlige Korsika
Billede: Byen Bastia i det nordlige Korsika.

Dag 7: Udflugt til Cap Corse. Afskedsmiddag (M,A)

Rejsens sidste udflugt er ganske særlig. Vi tager efter morgenmaden bussen nordpå mod den øverste spids af Korsika – halvøen Cap Corse. Denne nordlige spids af Korsika er kendt og beundret over hele Frankrig for smukke små havnebyer i de små bugter, de vinbeplantede skråninger, og de pragtfulde sandstrande. Vi laver flere stop undervejs og kan nyde nogle helt nye naturscenerier, der ligesom ugens øvrige er spektakulære.

Cap Corse i det nordlige Korsika
Billede: Det billedskønne Cap Corse.

Tilbage i Bastia spiser vi en fælles afskedsmiddag efter mange dage med interessant historie og fantastisk natur på denne helt specielle ø midt i Middelhavet, der mest af alt bare er sin helt egen.

Dag 8: Afrejse fra Bastia. Hjemrejse (M)

Efter vi har spist morgenmad tager vi mod lufthavnen i Bastia ca. 15 km. fra hotellet, og ankommer til København først på eftermiddagen.

Kort

Middelhavsmyten Korsika

Middelhavsmyten Korsika
 


 

Afgange og priser

AfrejseAfrejsestedRejseFra pris
19/9 - 26/9Se flytider KøbenhavnMiddelhavsmyten Korsika11.995,-Bestil

Rejsens pris inkluderer:

  • Fly København-Bastia t/r inkl. bagage
  • En nat på Hotel i Corte 3*
  • To nætter. på Hotel i Ajaccio 3*
  • To nætter på Hotel i Calvi 3*
  • To nætter på Hotel i Bastia 3*
  • Morgenmad, to frokoster og to middage
  • Dansktalende rejseleder
     
  • Rejsens pris inkluderer ikke:

  • Enkeltværelsestillæg, kr. 2.895
  • Entréer
  • Administrationsgebyr, kr. 95 pr. person
  • Forsikringer

Hotel